Politik og regler SKRIV UD

Kommentarer til Energikommisionens anbefalinger

af: Ulrik Blaabjerg, 04-05-2017
Foto: Colourbox

Energikommisionens fokus på markedskræfter kan misbruges til nedskæringer på alt fra klimaambitioner til forskningsmidler, frygter politiker. Direktør i elpære-gigant mener at man overser de lavthængende frugter.

Oven på Energikommisionens anbefalinger til regeringen i sidste uge, er flere nu ude med deres syn på kommisionens anbefalinger. Jens Joel, energiordfører i Socialdemokratiet, mener, at kommisionens analyse skildrer behovet for et skifte i energipolitikken. 

Med de faldende priser på sol og vind mener Jens Joel, at man fremover bør satse på at opbygge et system, der kan bruge og gemme den grønne energi. Overordnet set er energiordføreren enig i den retning som Energikommisionen har skitseret, men mener samtidig, at det nu er op til regeringen at fremlægge et ambitiøst forslag til et nyt forlig i efteråret, som bygger på kommisionens anbefalinger.

I elpære-giganten Philips Lighting savner man dog et fokus på de effektive teknologier, som kan gøre en forskel idag. Det fortæller adm. direktør Astrid Simonsen Joos, der mener at Energikommisionens anbefalinger bør være at anbefale konkrete initiativer med velkendte teknologier og henviser til eksempelvis LED-belysning: "Jeg synes, Energikommisionen overser nogle lavthængende frugter. Elektrisk belysning udgør 15 procent af verdens energiforbrug. Der er et enormt optimeringspotentiale, da de 15 procent kan sænkes til cirka 8, hvis vi skifter til LED", forklarer Astrid Simonsen Joos, der samtidig ærgrer sig over, at man ikke indtænker intelligent belysning i mange nybyggerier. 

Astrid Simonsen Joos forklarer desuden, at det oversete potentiale formentlig skyldes at lys ofte tages for givet: "Belysning er en naturlig del af vores hverdag og noget, som de færreste tænker over. Vi tager det for givet, men det står for en stor del af vores energiforbrug og kan optimeres", lyder det fra direktøren. 

I Holbæk har man installeret LED-gadebelysing der kan dæmpes og øges fra central hånd, alt efter behov. Det har ført til at kommunen har nedbragt sit energiforbrug med 80 procent. Når Energikommisionen derfor ikke inkluderer LED-belysning i anbefalingerne, handler det ifølge Philips om en manglende bevidsthed om gevinsterne, men muligvis også, at belysningsbranchen har sovet i timen forklarer Astrid Simonsen Joos: "Det må jeg tage på min kappe. Og det gælder både i Danmark og i resten af verden, at vi skal øge opmærksomheden på de muligheder for LED-belysning, vi har i dag"

Om årsagen til at LED-belysning ikke står nævnt i Energikommisionens anbefalinger, forklarer medlem af Energikommisionen Per Heiselberg, der til daglig er professor på Aalborg Universitet, forklarer at man ikke har ønsket at pege på specifikke teknologier: "Det er generelt vanskeligt at forudsige, hvilke teknologier der vil være mest omkostningseffektive i et 2020- eller 2030-pespektiv".

Han afviser dog ikke bemærkningen om, at belysning ofte tages for givet og at gevinsterne dermed overses: "Bygherrer og brugere er generelt ikke tilstrækkeligt opmærksomme på mulighederne for energieffektivisering. Dette gælder også belysning", forklarer Per Heiselberg.

Kilde: Altinget

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.