Inspiration SKRIV UD

Konference om nye afrikanske investeringsmuligheder og bæredygtige energiformer

af: Ulrik Blaabjerg, 05-06-2017
Foto: Colourbox

Det årlige Africa Energy Forum afholdes i år i København d. 7. - 9. juni. Det er 19. gang, at ledende repræsentanter fra energisektoren, ministre og andre ledere fra Afrika og Europa mødes for at tale om energisektoren og investeringsmuligheder i Afrika. 

København kan prale af at være den mest energieffektive by i verden med stor fokus på nye smarte teknologier, og sammen med Damarks ry som vindmøllenation og et land med stor fokus på bæredygtig energi er hovedstaden det perfekte sted at snakke om muligheder indenfor energisektoren. 

Afrika er et kontinent i rivende udvikling, og Danmark har i løbet af de seneste 10 år foretaget store investeringer i afrikanske energiprojekter. Via såkaldte ”blended finance”-løsninger, hvor private og offentlige investorer går sammen om at investere i energiprojekter har virksomheder og organisationer som Vestas, PKA Pension og BWSC været med til at starte nye spændende energiprojekter op i flere afrikanske lande.

Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs er med til at åbne Africa Energy Forum i København, og hun er glad for at se det store fokus på bæredygtige energiformer i Afrika: ”Mangel på energi er en barriere for vækst og udvikling i Afrika. Det anslås, at manglen på energi koster afrikanske lande 2-4 % af deres BNP om året. Det er helt afgørende, at vi øger tilgængeligheden af energi – både for den enkelte afrikaner, men også for udviklingen af afrikanske lande. Her har Danmark meget at byde ind med. Vi har særligt stærke kompetencer inden for vedvarende og grønne energiformer, og jeg håber, at Africa Energy Forum kan bane vejen for nye partnerskaber mellem danske virksomheder, danske investeringer og afrikanske lande”, siger Ulla Tørnæs.

Simon Gosling, der er administrerende direktør hos EnergyNet, der står bag Africa Energy Forum, fortæller om baggrunden for konferencen: ”Det globale engagement, vilje og samarbejde til at investere i Afrikas energisektor er blevet styrket af, at Africa Energy Forum i år afholdes i København. Den store viden og erfaring inden for bæredygtig energi, der findes i Norden er uvurderlig for konferencen. Afrika er fortsat verdens førende mulighed for investorer lige nu, verdens største prioritet for internationale virksomheder, der ønsker at styrke deres bundlinjer i løbet af de næste 20 år, og verdens vigtigste partner for at øge den globale sikkerhed. Det faktum, at så mange beslutningstagere fra hele Afrika vil være med os i København fremhæver deres engagement for at få disse partnerskaber til at fungere", lyder det fra Simon Gosling.

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.