Arkiv
Emner
Politik og regler SKRIV UD
Midlerne til energiforskning er halveret de seneste syv år
Energibranchen er bekymret over den udvikling, som forskning på energiområdet har gennemgået de seneste syv år, hvor antallet af offentlige midler er blevet halveret.
I 2010 og 2011 lå energibevillingen på over 1 mia. kr., men det tal er faldet til lige omkring 500 mio. kr. i 2016 og 2017. Dermed har staten halveret de offentlige støttemidler til energiforskning, -udvikling og -demonstration. En udvikling der altså bekymrer energibranchen, hvor Dansk Energi har været ude og advare politikerne mod at nedprioritere midlerne til energiforskning og udvikling på energiområdet:
”Energi er en dansk styrkeposition, men energivirksomheder skal – som alle andre virksomheder – finde på noget nyt med kortere og kortere intervaller imellem. Det kan branchen ikke klare uden en fødekæde, der virker hele vejen fra forskning over udvikling og til demonstration af de færdige løsninger”, siger Anders Stouge, der er vicedirektør hos Dansk Energi til Ingeniøren.
Energiuniversiteter bliver svækket
Statens bevillinger til energiforskning kommer dels fra Innovationsfonden, forskningsprogrammerne Elforsk og ForskEl samt fra EUDP, og især midlerne fra Innovationsfonden, som er blevet skåret ned til blot 103 mio. kr. i 2017, rammer de tekniske universiteters evne til at forske i energi.
Ifølge dekan på DTU, Katrine Krogh Andersen, vil de store nedskæringer på energiområdet få store konsekvenser for den fremtidige energiforskning på DTU, hvor universitetet i fremtiden vil få svært ved at bevare sin status som en af verdens førende indenfor energiforskning.
”Uforholdsmæssigt mange af vores gode projekter fik nej fra Innovationsfonden i 2016. Når mange af vores forskere må give negative tilbagemeldinger til deres samarbejdspartnere, betyder det også, at vi bliver en mindre interessant samarbejdspartner”, siger Katrine Krogh Andersen.
Fremtiden ser heller ikke lys ud for DTU og resten af energibranchen, der må se lidt længere efter de store statslige bevillinger på energiområdet. På Finanslovens fremskrevne bevillinger fra 2018-2020 falder den samlede bevilling fra 500 mio. kr. årligt til 250 mio. kr., hvor kun 55 mio. er øremærket til ren energiforskning.
Håbet om flere midler lever endnu
Der kan dog stadig være håb for energibranchen. I forbindelse med offentliggørelsen af Verdensbankens nylige rapport, der konkluderer, at Danmark er verdens førende indenfor grøn energi, der udtalte energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, at regeringen i efteråret 2017 vil fremlægge et nyt energiudspil, der skal fastholde Danmark i toppen på energiområdet.
”Regeringen vil i løbet af i år komme med en række udspil, der vil fastholde Danmark helt i front på den grønne omstilling: inden for kort tid præsenterer vi en eksportstrategi for energiteknologi, så vi kan booste eksporten af dansk energiteknologi til lande som USA, UK og Tyskland. Om få måneder kommer regeringens energikommission med sine anbefalinger til energipolitikken fra 2020 og frem, og det vil vi bruge til at lave et udspil til et nyt, ambitiøst energiforlig, som vi præsenterer i efteråret”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt i en pressemeddelelse.
Dermed er der håb endnu for energibranchen, om at få del i de penge, som er tilgængelige via forskningsreserven, der udgør 1,2 mia. kr. i 2018 og 2019 og 2,2 mia. kr. i 2020. Forskningsreserven er en pulje, som politikerne fordeler til forskningsområderne hvert år i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.
Kilder: Ingeniøren og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Følg Energiforum Danmark på de sociale medier
Se komplet oversigt over kurser og uddannelser
