Politik og regler SKRIV UD

Minister og dansk erhvervsliv på besøg i Indien

af: Kasper Elton Jensen, 11-01-2017
Foto: Jeppe B. Nielsen

Energi-, Forsynings- og Klimaminister, Lars Chr. Lilleholt, deltager i disse dage, sammen med repræsentanter fra dansk erhvervsliv, på Indiens vigtigste erhvervskonference, Vibrant Gujarat. Målet for den danske delegation er at styrke samarbejdet og forholdet mellem Indien og danske virksomheder.

Ifølge ministeren gemmer der sig en stor eksportgevinst samt flere tusinde nye danske arbejdspladser, hvis samhandlen mellem Danmark og Indien forøges.

Ud over at være verdens næstmest befolket land efter Kina, så er Indien en af verdens hurtigst voksende økonomier lige nu. Derfor rummer Indien både store udfordringer men også store muligheder, som danske virksomheder kan være med til at løse. Eksempelvis har Indien et massivt, og stadigt stigende, forbrug af kul i sin energisektor, og er det land i verden, som oplever den største stigning i sit energibehov.

Denne udvikling satte Indien sig for at bremse ved klimakonference i Paris i 2015, hvor Indien satte målet om, at 40 pct. af energien skal komme fra grønne kilder såsom solceller og vindmøller i 2030. Samtidig er der stort fokus på at fremtidens indiske millionbyer skal være bæredygtige. Og det er her de danske virksomheder kommer ind i billedet.

”Vi skal lave et markant løft i eksporten fra Danmark til Indien og potentielt skabe tusindvis af nye danske arbejdspladser. Det vil jeg arbejde hårdt for at realisere, når der fra indisk side er så stor interesse for danske kompetencer indenfor bl.a. grøn omstilling, det maritime område og fødevarer. Sidste år var den samlede danske eksport til Indien knap 10 mia. kr., og vores mål er at løftet det med omkring 5-6 mia. kr. i løbet af de kommende 4-5 år,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt i en pressemeddelelse.

Danmark er sammen med 11 andre partnerlande blevet inviteret til erhvervskonferencen Vibrant Gujarat af Indien, hvor Lars Chr. Lilleholt sammen med erhvervsdelegationen, der tæller 21 større danske virksomheder, har mulighed for at fremvise danske kompetencer og løsninger indenfor energi og energieffektivitet, bæredygtig byudvikling, maritime erhverv og landbrug og fødevarer. Ministeren er glad for den store opbakning fra dansk erhvervsliv, der tydeligt understreger potentialet og interessen for at styrke kontakterne med det indiske marked.

Udover erhvervskonferencen skal energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt mødes med den indiske energiminister, Piyush Goyal.

”Det er ikke hver dag, at jeg får mulighed for at sætte mig ned med energiministeren for en af verdens største vækstøkonomier og drøfte mulighederne for at styrke vores landes samarbejde omkring grøn omstilling. Jeg ser meget frem til at blive klogere på de indiske udfordringer og grønne ambitioner og samtidig vil byde ind med vores erfaringer og markedsføre vores virksomheder, der er helt fremme i den absolutte verdenselite på grøn omstilling”, afslutter Lars Chr. Lilleholt.  

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.