Politik og regler SKRIV UD

Nye vejledninger om opførelse af sekundær bebyggelse og funktionsafprøvning

af: Ulrik Blaabjerg, 29-06-2017
Foto: Colourbox

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udgiver to nye vejledninger om henholdsvis sekundær bebyggelse på højst 50 m2 og om funktionsafprøvning. Den 1. juli 2017 træder seneste ændring af bygningsreglementet 2015 nemlig i kraft. 

Fra den 1. juli 2017 udgår anmeldelsesbegrebet af bygningsreglementet. Ændringen har blandt andet betydning for opførelse af sekundær bebyggelse. Sekundær bebyggelse omfatter garager, carporte, udhuse, overdækkede terrasser, drivhuse og lignende bygninger med et areal på højst 50 m2.

Ændringen betyder, at der ikke længere vil blive krævet ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse til kommunen ved opførelse af sekundær bebyggelse, når bygningerne har et samlet areal på højst 50 m2 og at den sekundære bebyggelse overholder byggeretten og anden relevant lovgivning.

Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at det er det samlede areal af den sekundære bebyggelse på grunden, der højst må være 50 m2, og ikke blot arealet af den enkelte bygning. Vejledningen fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om opførelse af sekundær bebyggelse gennemgår alle de forhold, man skal være opmærksom på ved opførelse af sekundær bebyggelse.    

Den 1. juli indføres ligeledes kravet om funktionsafprøvning, hvilket vil sige, at en række bygningsinstallationer skal have foretaget en funktionsafprøvning inden ibrugtagning af bygningen. De nye krav er en styrkelse af de allerede eksisterende krav til eftervisning af installationers ydeevne i de gældende standarder for ventilation, varme- og køleanlæg, belysning og elevatorer.

Vejledningen bliver udgivet med det formål, at hjælpe med en fortolkning af omfanget af funktionsafprøvninger og hvilke målinger, der normalt skal udføres for at vise, at kravene i bygningsreglementet til de givne installationer er opfyldt. Vejledningen henvender sig desuden til alt byggeri uanset størrelse eller formål.

Du kan læse vores artikel om emnet fra det nyligt udgivne juni-magasin her

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.