Forsyning og VE SKRIV UD

Nyt CO2 neutralt kraftvarmeværk i Sindal skal reducere varmepriser

af: Ulrik Blaabjerg, 31-05-2017
Foto: Sindal Varmeforsyning

Et nyt CO2 neutralt kraftvarmeværk i Sindal skal i fremtiden forsyne varmeforbrugerne med miljøvenlig fjernvarme. Hjørrings borgmester Arne Boelt (A) og Sindal Varmeforsynings formand Bjarne Christensen har taget første spadestik til opførelsen af det nye kraftvarmeværk.

Værket vil blandt andet omfatte en ny multibrændselsovn, der både producerer strøm og varme. Desuden har værket så lav en udledning af emissioner, at Sindal belønnes med tilskud staten.

Det er den danske leverandør af biomasse energi, Dall Energy, der har udviklet multibrændselsordningen. Ovnen er en videreudvikling af de første anlæg, men udledningen af emissioner er forbedret væsentligt, samtidig med, at det nu er muligt at anvende flere brændsler som f.eks. affald fra haver og savværker. 

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) er tilfreds med udviklingen på området: "I Sindal kan man med det nye anlæg være stolte af, at man på innovativ vis formår at levere miljøvenlig strøm og varme. Med den EUDP-støttede teknologi er det nu muligt at anvende grønt affald til at forsyne Sindals borgere i fjernvarmen", lyder det fra ministeren. 

Det nye kraftvarmeværk koster 65 mio. kr. at opføre og anlægget forventes driftsklar til varmesæsonen 2018/2019. 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.