Politik og regler SKRIV UD

Nyt udspil: Sløjf elafgiften

af: Ulrik Blaabjerg, 08-06-2017
Foto: Colourbox

Et nyt udspil fra energibranchen i forbindelse med Energiens Topmøde, der bliver afholdt idag og som blandt andet har Statsminister Lars Løkke Rasmussen som en af talerne, ligger op til at man sløjfer elafgiften. Dansk Energi og TEKNIQ bakker op om forslaget, men hos Det Økologiske Råd er man uenig. 

Forslaget fra energibranchen kommer som optakt til regeringens skatteudspil og forslag til en ny energiaftale, der begge forventes præsenteret på den anden side af sommeren.

Hos TEKNIQ Installatørernes Organisation håber man, at regeringen vil arbejde konstruktivt på at finde den nødvendige finansiering, forklarer underdirektør i TEKNIQ, Simon O. Rasmussen: "Det er paradoksalt, at afgifterne på fossile brændsler er lavere end afgiften på den strøm, som driver mange af vores grønne teknologier. Danmark bør gå forrest, når det gælder den grønne omstilling, men de høje elpriser betyder, at mange forbrugere tøver med at skifte til mere miljørigtige løsninger - eksempelvis varmepumper som alternativ til olie- og gasfyr".

Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) åbner også op for at sløjfe elafgiften, hvis man vel og mærke kan finde de 11 mia. kroner andetsteds: "Jeg så meget gerne elafgiften fjernet. Men jeg skal som ansvarlig minister også finde finansiering til det, og det er ikke bare lige et greb i lommen at finde de 11 mia. kr., som det koster”, lyder det fra ministerens i dagens udgave af Børsen.

Hos Det Økologiske Råd er man imod en generel sænkning af elafgiften, da man mener at det vil reducere incitamentet til at spare på el, og herunder indkøb af elbesparende apparater. I stedet bør man målrettet sænke eller fjerne afgiften på el til varmepumper samt til køretøjer, da en lav elpris er nødvendig for at fordre skiftet fra fossilt baserede energikilder til opvarmning og transport. Det Økologiske Råd anerkender dog samtidig, at der er skævheder i det nuværende afgiftssystem, men overordnet set, er man af den opfattelse, at de grønne afgifter bør hæves og indkomstskatten sænkes, for at stimulere til adfærdsændringer i retning af større bæredygtighed.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.