Inspiration SKRIV UD

Plan for færdiggørelse af Niels Bohr Bygningen er klar

af: Ulrik Blaabjerg, 20-04-2017
Foto: Bygningsstyrelsen

Bygningsstyrelsen er klar med en plan for at færdiggøre Niels Bohr Bygningen efter ophævelsen af kontrakten med den tidligere entreprenør. To eksisterende entreprenører på projektet, Aarsleff og Bravida, færdiggør arbejdet.

Bygningsstyrelsen så sig i februar 2017 nødsaget til at ophæve kontrakten med den spanske teknikentreprenør Inabensa på grund af store forsinkelser og ikke mindst omfattende svigt i kvaliteten af det udførte arbejde. Siden da har Bygningsstyrelsen arbejdet på højtryk for at få sikret projektets fortsatte fremdrift og de mest tabsbegrænsende løsninger for det samlede byggeprojekt.

Om processen fortæller projektchef Jørn-Orla Bornhardt: "Efter ophævelsen af kontrakten med Inabensa indkaldte vi straks de af Inabensas underentreprenører, som vi havde erfaret udførte deres arbejder på en fornuftig måde og i en ordentlig kvalitet. Vi har bevidst valgt eksisterende entreprenører, som ikke har været involveret i kvalitetssvigt på det udførte arbejde. De kender samtidig projektet betydeligt bedre end eventuelle nye entreprenører", lyder det fra projektchefen i en pressemeddelelse.

Niels Bohr Bygningen forventes at stå færdig i 2018. 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.