Inspiration SKRIV UD

Ren Energi Lolland afholder energikonference

af: Ulrik Blaabjerg, 19-09-2017
Foto: Colourbox

Ren Energi Lolland holder energikonference d. 27. september i Holeby med besøg af blandt andre Energi- Forsynings- og Klimaministe Lars Chr. Lilleholt. Konferencen vil blandt andet give bud på, hvordan man lokalt på Lolland kan bruge sin styrkeposition inden for grøn omstilling til at skabe vækst og arbejdspladser.

Konferencen tager udgangspunkt i Lollands energisystem og kigger på styrker, udfordringer og muligheder. Konferencen dykker bl.a. ned i forskellige typer af storskala energilagsringsteknologier, der kan lagre energi i vand, sten eller bygninger. Der fokuseres på, hvordan man kan styre elsystemet smartere og udnytte energien i f.eks. varmepumper og transportsektoren.

”Konferencen er en vigtig milepæl, for at sætte de aktiviteter i gang, der kan blive det første større resultatet for partnerskabet bag REEL. Vi har på Lolland meget miljørigtig overskudsstrøm. Derfor vil vi gerne tænke i lagringsmodeller, så strømmen bliver anvendt smartest muligt og gerne lokalt. Vi ser det som et stort potentiale, at vi både kan tilbyde unikke erhvervsarealer tæt ved motorvejen og samtidig kan tilbyde en god og grøn el-løsning. Lolland skal være Danmarks grønne energi ø, og det er her, de forskellige grønne løsninger skal testes af, så at man rejser til Lolland, når man skal se hvordan fremtidens energiløsninger fungerer i praksis,” fortæller Holger Schou Rasmussen, formand for REEL og Borgmester i Lolland Kommune

Konferencen er et vigtig første skridt da den er med til at skabe grundlaget for prioriteringer og indsatser som Ren Energi Lolland (REEL) kan arbejde videre med. Konferencen arrangeres i samarbejde med erhvervsudviklingsorganisationen Business Lolland-Falster. Om tilslutningen forklarer adm. direktør Mikkel Wesselhoff siger: "Når vi markedsfører landsdelen over for internationale virksomheder, lægger vi bl.a. vægt på, at Lolland-Falster er synonym med bæredygtig energi. Så det er ikke blot i etablering og drift af bæredygtig energiproduktion, at der skabes arbejdspladser. Selve produktionen er i sig selv fremmende for vores erhvervsvækst. Fremadrettet ser jeg det også som et stærkt konkurrenceparameter for landsdelens virksomheder, at de i deres markedsføring kan gøre brug af områdets styrke på dette område. Derfor er vi naturligvis gerne med fra start, når der drøftes prioriteringer og nye indsatser indenfor bæredygtig energ". 

Det er muligt at tilmelde sig arrangementet frem til den 22. september her

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.