Energi-, Forsynings- og Klimaministeren åbner i dag for ansøgninger til Smart energi-puljen. Puljen støtter projekter, der forbedrer udnyttelsen af grøn strøm ved at integrere flere forsyningssystemer. Der er afsat 3 mio. kroner i henholdsvis 2017 og 2018, og der åbnes nu for ansøgninger til begge år.
Der kan være store gevinster for både samfundet og forbrugeren ved at skabe større samspil mellem forsyningssektorer som for eksempel el, vand, varme og gas. Smart energi betyder, at energisystemerne tænkes mere sammen og indrettes mere fleksibelt, så for eksempel vindkraften kan lagres, når det blæser rigtig meget og bruges som varmt vand i fjernvarmesystemet på et andet tidspunkt.
”Intelligente og sammenhængende energisystemer er en forudsætning, for at vi får mest muligt ud af den grønne omstilling. Med Smart energi-puljen håber jeg, at vi får nogle spændende bud på nye løsninger, som med puljestøtten kan få det afgørende skub fremad,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Ansøgninger skal sendes til ek2@efkm.dk med kopi til mvi@efkm.dk.
Læs mere information om Smart Energy puljen 2017-2018.
Puljen er åben for ansøgninger fra dags dato og frem til 25. oktober 2017. Projekter, der har modtaget støtte, vil få besked i december 2017.
Fakta om Smart energi-puljen