Politik og regler SKRIV UD

267 ulovlige solcelleanlæg i 74 kommuner

af: Soffi Hildebrand, 23-08-2018
Af: Colourbox

Energistyrelsen har ud fra en foreløbig opgørelse fundet frem til, at hele 74 kommuner anvender ulovlige solcelleanlæg. I alt drejer det sig om 267 solcelleanlæg, der ikke lever op til kravene i elforsyningsloven. 

Energistyrelsens foreløbige opgørelse viser, at 74 kommuner har 267 ulovlige solcelleanlæg placeret på tagene på kommunale bygninger. Jakob Henrik Juul, kontorchef hos Energistyrelsen ved Center for Energiressourcer, er overrasket over antallet af ulovlige solcelleanlæg: 

- Vi er overraskede over, at genoptagelsen af vores undersøgelser viser, at der er tale om så mange anlæg i kommunerne, siger Jakob Henrik Juul til kommunen.dk. 

Disse solcelleanlæg anses for at være ulovlige, eftersom de ikke er udskilt i egne selskaber, som det er påkrævet i elforsyningsloven. Hermed betaler kommunerne ikke fuld afgift af den strøm, som anlæggene producerer. 

En lignende undersøgelse blev foretaget i 2015, og her fandt myndighederne 76 ulovlige kommunale solcelleanlæg. Siden 2015 er antallet af ulovlige solceller mere end tredobbelt. 

 Vi er også lidt overraskede over, at der ikke er flere anlæg, der er blevet lovliggjort via selskabsmæssig udskillelse eller på anden måde, og det giver også en indikation af, at vi kan komme til at anmelde en del anlæg til Ankestyrelsen, siger Jakob Henrik Juul til kommunen.dk.

I december 2017 iværksatte Lars Christian Lilleholt (V) en undersøgelse af ulovlige solcelleanlæg i kommuner. Undersøgelsen blev skabt på baggrund kommunen.dk som beskrev, hvordan Silkeborg Kommune havde flere solcelleanlæg, som ikke levede op til kravene i elforsyningsloven.

Kilde: Energy Supply DK

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.