Annonce:

Arkiv

Emner

Politik og regler SKRIV UD

Energiforlig 2018: Et overblik

af: Dorte Nørregaard Larsen, 02-07-2018

Foto: Colorbox

Fredag kunne Folketingets partier gå på sommerferie med et bredt energifolig i bagagen. Energiforum Danmark giver her, et overblik over aftalen og branchens raktioner.

Energiforliget, som du kan se i sin fuld længde her, har syv hovedområder:

1. Grønnere energi

Med aftalen afsættes der i alt 19 mia. kr til investeringer i grønne energikilder.

3 havvindmølleparker på tilsammen 2.400 MW - hvilket kan dække mere end alle danske husstandes strømforbrug
Solceller og landvind skal konkurrere i teknologineutrale udbud for i alt 4,2 mia. kr.
Ny pulje på 240 mio. kr. årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser.
Et kursskifte i varmesektoren skal fremme nye grønne løsninger og teknologier.
Reserve til vedvarende energi på 400-500 mio. kr. årligt fra 2025.

2. Billigere grøn strøm

Med energiaftalen sænkes afgifterne på el og elvarme, så vi bedre kan udnytte den grønne strøm.

Elvarmeafgiften lempes fra 30,7 øre/kWh til 15,5 øre kWh fra 2021
Elafgiften lempes fra i dag 91,4 øre/kWh til 77,4 øre/kWh (indfases fra 2019-2025)
Elafgiften for visse liberale erhverv lempes fra i dag 91,4 øre/kWh til 0,4 øre/kWh i 2023

3. Mere havvind

Energi fra havvindmøller skal bidrage til, at 55 pct. af Danmarks energibehov kan være dækket af vedvarende energi i 2030.

Som en del af energiaftalen skal der opføres 3 nye havvindmølleparker, der til sammen skal bidrage med 2.400 MW grøn energi i energisystemet. Det svarer til, at de 3 havvindmølleparker kan dække alle danske husstandes forbrug af strøm.

4. Effektiv brug af energi

Med energiaftalen afskaffes den nuværende energispareordning, og i stedet introduceres to nye støtteordninger for henholdsvis erhverv og bygninger samt en række mindre initiativer inden for energieffektivisering.

300 mio. kr. til energieffektiviseringer i erhvervslivet
200 mio. kr. til energieffektiviseringer i eksisterende bygninger
Støtteordning på 20 mio. kr. årligt til udskiftning af oliefyr
Lånepulje på 100 mio. kr. årligt til kommuners og regioners energirenovering af bygninger
Informationsindsats målretter forbrugere

5. Friere og grønnere varme

Der er brug for mere tidssvarende krav til vores varmeproduktion. Derfor lægger energiaftalen op til et kursskifte henimod større fleksibilitet og fremme af nye grønne løsninger og teknologier.

Varmeværkernes bindinger ophæves. Det vil give værkerne frihed til at investere i fx varmepumper, biomasse og geotermi – og på den måde omstille til grønnere energi.
Tilslutningspligten ophæves, så forbrugeren selv kan vælge varmeforsyning.
[540 mio kr.] til varmekunder og værker, der bliver berørt, når den offentlige støtteordning, det såkaldte grundløb, ophører.

6. Forskning i energiteknologi

Med energiaftalen bliver der afsat 580 mio. kr. i 2020 stigende til 1 mia. kroner årligt fra 2024 til energiforskning. Pengene skal gå til forskning, udvikling og demonstration af ny teknologi.

En styrket energiforskning skal understøtte omstillingen af Danmarks energisystem til renere og grønnere løsninger og skabe vækst, arbejdspladser og eksport af dansk energiteknologi.

7. CO2-effekter

Energiaftalens initiativer vil reducere udledningerne fra den del af energisektoren, der ligger uden for kvotesystemet, med ca. 1,1- 1,5 mio. ton i perioden 2021-2030. De største bidrag kommer fra den reducerede elvarmeafgift, der gør det mere attraktivt at skifte til varmepumper, og fra den nye energispare-tilskudspulje. Med disse og andre initiativer vil aftalen bidrage til, at Danmark når målet om en 39 pct. reduktion i 2030 for disse sektorer.

Energiaftalen vil ikke stå alene. Efter sommerferien vil der komme et klimaudspil, der vil indeholde flere initiativer. Klimaudspillet vil fokusere på indsatsen inden for de ikke-kvotebelagte sektorer, og bidrage til, at Danmark når sit reduktionsmål i 2030.

Med aftalen kan danskernes elforbrug blive dækket af vedvarende energi i 2030. Samtidig viser aftalens finansiering af vedvarende energikilder vejen til at nå en andel vedvarende energi på ca. 55 pct i 2030.

Del:

Tilbage til liste