Inspiration SKRIV UD

Energiforum Danmark diskuterer guldværdige energimålinger på Building Green

af: Rebecca Holck Rosenberg, 07-09-2018
Kilde: Coloubox

På den årlige energimesse Building Green i Forum i København stiller Energiforum Danmark op med et oplæg om, hvordan man bruger sine bygningsdata på den rigtige måde, når der skal energioptimeres.

– Data er det nye guld, og bruger du dine bygningsdata og dine nøgletal rigtigt, kan de blive guld værd for dine strategiske beslutninger i bygningsdriften og som del af den løbende energioptimering, skriver Energiforum Danmark i programbeskrivelsen.

I Energiforum Danmarks oplæg, som kommer i forbindelse med Building Greens ’specialt talks’, vil Bjarne Dalgaard fra Bygningsstyrelsen, Rasmus Pedersen fra Vitani Energy Systems og Morten Skov fra HOFOR diskutere energimålinger, strategi og energioptimering gennem cases og eksempler.

Energimessen Building Green bliver i år afholdt den 31. og 1. november. Energiforum Danmarks ’specialist talk’ vil finde sted den 1. november klokken 10.30.

Bæredygtige byer som selvfølge

Building Green vil i løbet af de to dage byde på oplæg og udstillinger om energieffektivt og bæredygtigt byggeri og har på hjemmesiden udgivet et tætpakket program med aktører fra branchen.

Åbningstalen vil fokusere på bæredygtighed gennem lederskab, som præsenteres af professor ved Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet Steen Hildebrandt. Han har i en årrække beskæftiget sig med emnet.

– Bæredygtighed er den nye hoveddagsorden. Bæredygtighed kræver modent lederskab og nye indsigter, skriver Building Green i programoversigten.

På energimessen vil der også blive udgivet prisen, Det Bæredygtige Element, for særlig indsats for at fremme bæredygtighed i byggebranchen. Prisen er delt i to, hvor den ene, Personprisen, bliver givet til et særligt grønt forbillede, og den anden, Produktprisen, bliver givet til et udstillet produkt.

Sidste år blev Produktprisen givet til KALK for produktet ”REN” maling. Personprisen blev i 2017 givet til Anders Lendager, Lendager Group & Kasper Guldager fra 3XN/GXN. Du kan indstille dit bud gennem Building Greens hjemmeside.

Kilde: Building Green

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.