Et energibesparelsesprojekt mellem Skanderborg Kommune, Kemp & Lauritzen og Flexcon har givet energibesparelser i 100 af kommunens bygninger for 5,8 mio. kroner om året. Det oplyser ESCO-partnerne i en video på Youtube. Projektet startede i 2011, hvor Skanderborg Kommune havde et ønske om at spare 5,4 mio. kroner årligt.
En del af projektet er implementeringen af det såkaldte CTS-system, som står for Central Tilstandskontrol og Styring, der skal styre, regulere og optimere energiforbruget.
Flexcon har derfor installeret en fælles server, som gør det muligt for kommunen at overvåge energiforbruget samlet for alle bygningerne. I Youtube-vidoen udgivet af Belimo Danmark fortæller de, at energibesparelserne opnås gennem behovstyring.
Projektets parter kunne som udgangspunkt garantere en årlig besparelse på 4,4 mio. kroner. Resultaterne fra ESCO-projektet i Skanderborg Kommune er derfor højere, end der først blev garanteret for.
Som underleverandører til projektet indgår også Belimo, Danfoss og Grundfos.