Politik og regler SKRIV UD

Farvel til grønne jobs

af: Soffi Hildebrand, 10-08-2018
Af: Colourbox

I regeringens klimaudspil bliver der ikke satset på energieffektiviseringer. Ifølge forbundsformand i 3F Per Christensen vil udspillet koste på den grønne omstilling og Danmark kan risikere at miste over 300.000 grønne jobs over de næste 30 år.

Forhandlingerne om en ny klimaaftale, der skal sætte rammerne for den grønne omstilling frem mod 2030, er officielt startet her i august måned. Ud fra regeringens udspil tyder det dog ikke på, at energieffektiviseringer vil fylde meget i den endelige aftale, da energieffektiviseringer ikke blev nævnt én gang i udspillet. 

Hvis ikke regeringen vælger at satse på energieffektiviseringer i den endelige klimaaftale, kan det betyde, at Danmark mister mere end 300.000 grønne jobs i industrien og bygge- og anlægsbranchen over de næste 30 år.

Derudover sætter EU's klimamål flere krav til energirenoveringer, da 40 procent at det samlede energiforbrug kommer fra bygninger. Det giver derfor god mening at komme igang nu, hvilket Per Christensen uddyber her i Altinget

- For det tredje viser en rapport fra juni 2017 - udarbejdet af Klimarådet, at én af de billigste og mest effektive måder at reducere udledningen af drivhusgasser er ved at energirenovere bygningsmassen. Vi skal altså investere for at kunne spare.

Mere ambitiøs klimaaftale 
Regeringen har ikke fokus på energieffektiviseringer i deres klimaudspil, og det mener Per Christensen er helt forkert. Per Christensen savner mere ambitiøsitet, hvilket han uddyber i Altinget her: 

- Vi skal have en ny ambitiøs strategi for energieffektivisering med konkrete målsætninger for 2030. Stat, regioner og kommuner skal gå forrest i forhold til den del af bygningsmassen, der er i offentligt eje. Bygningsreglementet skal revideres med fokus på at opnå energieffektiviseringer, når de af andre grunde renoveres, og han fortsætter: 

- De finansieringsmæssige muligheder og økonomiske incitamenter, der skal sikre en realisering af potentialet for energibesparelser, skal forbedres. Derudover er det vigtigt, at der stilles gratis uafhængig rådgivning til bygnings- og boligejere, når de skal renovere, samt at der oprettes en årlig pulje til energieffektiviseringer i produktionserhvervene, herunder til anvendelse af varmepumper.

Kilde: Altinget 

 

 

 

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.