Inspiration SKRIV UD

Grønne udsigter i Middelfart Kommune

af: Soffi Hildebrand, 09-08-2018
Af: Middelfart Kommune

Et enigt byråd i Middelfart Kommune har fravalgt at investere i fossile brændsler til fordel for grønne alternativer. 

Middelfart Kommune ønsker at signalere, hvordan tiden er kommet til, at sort energi bør erstattes af grøn energi. Med denne beslutning forbliver Middelfart Kommune, i kommunernes grønne førergruppe. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) uddyber beslutningen her: 

- Vores beslutning sender et tydeligt signal til omverden om at den fossile æra skal slutte. Det er jo i bund og grund dårligt købmandskab at finansierer årsagen til klimakrisen, for bagefter at finansiere følgevirkningerne. Det billigste, og etisk forsvarlige, er at reducere drivhusgasudledningerne omgående ved ikke at investere i sort energi.

Af Middelfart Kommunes kontantbeholdning på omkring 207 mio. kroner er det kun 39 mio. kroner, der er sat i aktier – og af det beløb er det kun en mindre del, der er sat i sort energi. Denne del er nu forsvundet.

Begejstringen er stor 
Klimachef Morten Westergaard er begejstret for beslutningen og udtaler:

- Byrådets beslutning glæder mig. Byrådet træder i karakter politisk, og sender klart signal til administrationen om at grøn omstilling er nu. Økonomisk set vurderer jeg også det er vindervejen vi tager. På kort og lang sigt.

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen kommer ligeledes med en opfordring til andre kommuner, om at følge med udviklingen af grønne investeringer: 

- Det er en lokal politisk beslutning. Det er også en beslutning, der bør udvikle debatten nationalt om, hvad vi investerer i. I øjeblikket favoriserer afgifterne langt hen ad vejen ikke den grønne omstilling. Vi ser eksempler på beregninger, der siger, at hver dansker gennem afgifter støtter sort energi med flere tusinde kroner pr. år. Det må vi lave om. Vi har ikke råd til andet, hverken etisk, politisk eller økonomisk. 

Kilde: Middelfart Kommune 

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.