Politik og regler SKRIV UD

Lilleholt træt af procentdiskussion

af: Ulrik Blaabjerg, 12-01-2018
Foto: Colourbox

Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) fortalte igår på en konference på Nationalmuseet, at han efterhånden er ved at være træt af den procentdiskussion der er i forhold til hvor stort målet bør være for den kommende energiaftale.

Regeringen har sat et mål om, at vedvarende energi skal fylde mindst 50 procent af det samlede energiforbrug i 2030 mens Klimarådet mener at målet bør hæves til 55 procent og nogle oppositionspartier endnu højere. 

Selv fortalte ministeren på gårsdagens konference på Nationalmuseet: "Hvis jeg siger 50 procent vedvarende energi i 2030, så overbyder oppositionen straks med et højere tal. Skal vi ikke komme lidt ud over den diskussion. Jeg vil da gerne op på 55 procent. Det vil da være dejligt, hvis vi kommer dertil. Men det kommer ikke til at fremgå i regeringens udspil. Der vil det være målet om mindst 50 procent”, lød det fra energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) ifølge Altinget.

På konferencen sagde ministeren ifølge Altinget intet, som tydede på, at udspillet fra regeringen kommer lige med det samme. Og Lars Chr. Lilleholt berettede da også om nogle af de områder, hvor han stadig vil være ekstra lydhør over for gode argumenter. For eksempel er det regeringens ambition, at der skal være mere konkurrence i energipolitikken, og at det ultimativt skal betyde teknologineutrale udbud. Men i praksis kan det være vanskeligt at få alle energiteknologier med i sådanne udbud, fortalte han ifølge Altinget.

Det har medført at flere oppositionspartier allerede er kritiske, og Klimarådet og Vindmølleindustrien har ligeledes påpeget svagheder ved at springe ud i teknologineutrale udbud over natten. Et synspunkt som ministeren dog også anerkender: ”Jeg kan godt se udfordringer i, hvis vi lader alle teknologier konkurrere med hinanden. Der er trods alt forskel på, om det er biomasse, biogas, sol eller vind”, forklarede han og slog ifølge Altinget samtidig fast, at man ikke har lagt sig fast, når det kommer til diskussionerne om at sætte nye mål for energibesparelser og energieffektivisering.

Kilde: Altinget

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.