Forsyning og VE SKRIV UD

Nyt folkemøde sætter omstillingen fra sort til grøn energi på dagsordenen

af: Rebecca Holck Rosenberg, 20-08-2018
Kilde: Torben Meyer, Esbjerg Kommune

I Esbjerg blev det første folkemøde på energiområdet, Energiens Folkemøde, afholdt for at sætte politisk fokus på energisektoren.

Især blev omstillingen fra kul og gas til vind og sol et tema for mange af de deltagende.

Blandt andet SE-koncernen, Vindmølleindustrien og Olie Gas Danmark tog fat i muligheder og udfordringer ved den grønne omstilling i Danmark.

I flere byer – inklusiv Esbjerg  skal for eksempel flere kraftværker nedlægges på grund af den stigende vindmøllekapacitet.

Dansk Fjernvarme, som også var en af de flere store energikoncerner repræsenteret på folkemødet, fortæller, at varmeforsyningen derfor må tænke både nyt og grønnere.

– De gamle kraftværker er jo lavet for at sikre, at vi alle sammen havde elektricitet. Det har ændret sig lidt, fordi vi jo er i gang med en grøn omstilling, hvor vindmøllerne producerer strømmen. Så øvelsen er nu at bruge den vindmøllestrøm også i vores opvarmning, siger administrerende direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen til Jyske Bank TV på Energiens Folkemøde.

Varmeforsyningen byder også på flere muligheder, når det kommer til en grøn energiomstilling. Ifølge Kim Mortensen kan overskudsvarmen fra de nye datacentre og varmelagring fra vindmøllestrømmen blive del af den grønnere varmeforsyning.

Energimetropol skal bruge fremtidens teknologi

De nye måder at tænke varmeforsyning på kan også bidrage til at udvikle Esbjerg som energimetropol, som byens kaldenavn har udviklet sig til at være.

– Det der er vigtigt for Esbjerg er, at man bliver en del af fremtidens teknologi. Kraftværker og det at brænde kul, olie, gas eller træ af for at lave varme er en fortidig teknologi. Det, der er fremtidens teknologi, er at bruge sol, vind og overskudsvarme,” siger Kim Mortensen til Jyske Bank TV.

I Esbjerg har energisektoren i mange år haft et stort område. Først i olie og gas og nu offshore vindenergi. Den tidligere fiskeriby bliver derfor kaldt Danmarks energimetropol.

– Det er kommet helt naturligt, at vi er blevet Danmarks energimetropol, fordi der er mange arbejdspladser inden for energisektoren og rigtig mange virksomheder, der har deres hovedsæde her, siger borgmester i Esbjerg Kommune Jesper Frost Rasmussen til Jyske Bank TV på Energiens Folkemøde.

Og det er ikke kun i Danmark, at Esbjerg er kommet på landkortet som forgangssted for energiudviklingen.

– Ved I, hvor de kigger hen, når jeg er i Japan, Australien eller Taiwan? De kigger til Esbjerg. Og det gør de, fordi man i Esbjerg er gået fra fiskeri til olie-gas og nu til offshorevind. En lignende udvikling skal de igennem mange af de steder også, og der står Esbjerg som et forbillede, siger formand for Offshore Energy Danmark Anders Eldrup på Energiens Folkemøde. Det skriver Jydske Vestkysten.

Offshore Energy Danmark står desuden bag initiativet til Energiens Folkemøde, der blev afholdt d. 14. og 15. august.

Kilde: Jyske Bank TV, Jydske Vestkysten, Dansk Fjernvarme

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.