Inspiration SKRIV UD

Realdania By & Byg tester indeklimaklimaløsninger i ældre villaer

af: Rebecca Holck Rosenberg, 19-11-2018
Kilde: Realdania By & Byg

En bungalow fra 1937, en murmestervilla fra 1953 og et parcelhus fra 1962 er netop blevet købt af Realdania By & Byg.

De tre huse, der alle ligger i Randers, er del af nyt projekt, som skal teste nye løsninger inden for indeklima i ældre bygninger.

Projektet, som Realdania By & Byg kalder ”Sunde Boliger – Renovering”, skal give boligejere af ældre huse og byggebranchen råd og vejledning, når det kommer til forbedring af indeklimaet.

– Ved at teste konkrete indeklimaløsninger ønsker vi at kunne udarbejde råd og anbefalinger til både boligejere og byggebranchen til, hvordan man fremover kan indtænke et sundt indeklima i renoveringen, siger Jøren Søndermark, der er arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, i en pressemeddelelse.

De nye indeklimaløsninger, som skal afprøves i renoveringen af de tre ældre villaer i Randers, er først blevet testet i et nybyggeri af Realdania By & Byg i Holstebro.

Renoveringen skal testes af tre familier, som flytter ind i hvert af de tre huse, før renoveringen går i gang. På denne måde kan boligens indeklima måles før og efter renoveringen.

Madlavning og stearinlys påvirker indeklimaet

Projektet har blandt andet på ny forskning fra CISBO (Center for Indeklima og Sundhed i Boliger). Forskningen viser, at vores adfærd i boligen har betydning for indeklimaet.

For eksempel kan madlavning, brug af stearinlys og brændeovne give sundhedsskadelig partikelforurening. Byggematerialer, møbler og rengøringsmidler kan også afgive kemikalier, som giver et dårligt indeklima.

De tre villaer, som Realdania By & Byg har købt, er også bygget i en tid, som nu typisk giver problemer med træk, fugt og et højt varmeforbrug.

Projektet varer fra 2018 til foråret 2021, hvor Realdania By & Bygs anbefalinger udgives.

Du kan også læse mere om indeklima i ældre bygninger i Energiforum Danmarks magasin.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.