Arkiv
Emner
Politik og regler SKRIV UD
Skal solceller for 25 mio. kroner skrottes?
De seneste år har 13 kommuner landet over stået i et dilemma, når det gælder en række af deres solcelleanlæg. De er opstillet i god tro, men er faktisk ulovlige og hvis der ikke findes en løsning, skal 27 anlæg for ca. 25 mio kr. pilles ned.
I Energiforum Danmark ryster sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen på hovedet. Flere af foreningens medlemmer blandt kommunerne har i de seneste uger været hængt ud som lovbrydere. Deres solcelleanlæg er ulovlige. Ikke fordi de udgør en sikkerhedsrisiko eller er opført på steder de ikke må være, men pga. en teknikalitet i elforsyningsloven. Dorte Nørregaard Larsen forklarer situationen således:
”Kommunerne må ikke drive forsyningsvirksomhed og omkring årsskiftet 2012/2013 begyndte Energistyrelsen at definere solcelleanlæg som forsyningsvirksomhed. Det betød at kommunerne skulle danne selvstændige selskaber for deres solceller og at de ikke kunne bruge den strøm solcellerne producerede direkte, men skulle købe den, med afgifter, fra det selvstændige selskab”
Denne tolkning af elforsyningsloven sparer staten for et provenutab, men ødelægger økonomien i solcelleanlæggene for kommunerne, som havde etableret solcellerne i god tro. Mange flere anlæg end de 27 er kommet i klemme, men en dispensationspulje har reddet de fleste. Den rakte bare ikke til de sidste anlæg, som nu hænges ud som ulovlige.
Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen udtaler
”Selvfølgelig skal kommunerne ikke bare køre løs på statskassens bekostning, men det er heller ikke tilfældet. I Energiforum Danmark har vi lavet et overslag på situationen for de 27 anlæg. De 27 anlæg har kostet kommunerne knap 25 mio. kr., de producerer ca. 1400 MWh om året, heraf bruger kommunerne ca. 70 % selv. Det giver statskassen et tab på ca. 1 mio. kr. om året i form af manglende elafgift og PSO”
Dorte Nørregaard Larsen fortsætter:
”Sat på spidsen kan man sige, at staten beder 13 kommuner skrotte investeringer for 25 mio kr., for at statskassen undgår et provenutab på 1 mio kr. om året. Der går 25 år før det samlet set er en god forretning, og anlæggenes levetid er ca. 20-25 år, så når nu anlæggene er bygget giver det mere mening at give de sidste anlæg dispensation også.
Samtidig bør det bemærkes, at anlæggene giver kommunerne besparelser svarende til ca. 1,5 mio kr. om året og at statskassen også har haft en jobgevinst og en skattegevinst da anlæggene blev købt, fragtet og installeret.
Det er tilfældigt hvem der står tilbage med ulovlige anlæg
Rigtig mange kommuner og anlæg kom i klemme da den nye tolkning af loven blev præciseret i 2013 og derfor blev der lavet en pulje på 20 MW, der kunne få dispensation. Problemet er, at der ikke var plads til de sidste 27 anlæg i denne pulje og nu står 13 kommuner tilbage med ulovlige anlæg for knap 25 mio. kr.
De sidste 27 anlæg er ikke anderledes end de mange anlæg der har fået dispensation. De er bygget i god tro og det er tilfældigt, at det er dem og ikke andre anlæg der ikke fik plads i puljen. Trykket på puljen var så stort, at den var brugt op allerede første dag. Anlæggene har stået på venteliste i årevis i håb om at nogen alligevel ikke brugte deres del af puljen.
Giv de sidste anlæg dispensation
Kommunerne har hen over de seneste år undersøgt mange forskellige løsningsmodeller, men skal anlæggene lovliggøres er der kun to muligheder; enten skrottes anlæggene eller også dispenseres der for de sidste anlæg også.
Energiforum Danmark håber at fornuften og det grønne engagement belønnes.
Følg Energiforum Danmark på de sociale medier
Se komplet oversigt over kurser og uddannelser
