Klima og ressourcer SKRIV UD

Borgerforslag om ny klimalov

af: Soffi Hildebrand, 30-01-2019
Foto: Colourbox

11 ngo’er fra 92-gruppen har præsenteret et borgerforslag om en ny klimalov. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil nu læse borgerforslaget med et åbent sind. Oppositionen støtter allerede forslaget.

Kun 13 dage efter at borgerforslaget blev præsenteret på borgerforslag.dk, havde det fået over 50.000 underskrifter. I Altinget fremgår det, at borgerforslaget ønsker at gøre den nuværende klimalov skarpere:

- Formålet med forslaget er at styrke Danmarks bidrag til det globale klimaarbejde gennem en ambitiøs indsats, både nationalt og internationalt, forklarer de 11 ngo’er i forslaget og fortsætter:

- Danmark skal være en drivende kraft i udviklingen af en europæisk og international klimapolitik, som understøtter Paris-aftalen og målet om at holde temperaturstigningen nede på 1,5 grader, ligesom Danmark skal overholde aftalen om at give ekstra støtte til fattige og klimasårbare lande.

Forslag til ny klimalov

Borgerforslaget indeholder seks principper, som de 11 ngo’er mener, at en ny klimalov bør indeholde. To af principperne omhandler blandt andet, at der skal opsættes femårige delmål mindst 15 år frem, samt at Danmark skal yde sit bidrag til at indfri Paris-aftalens mål.

Samtidig bliver det forklaret i borgerforslaget, at den nuværende klimapolitik indeholder en række mangler. De 11 ngo’er mener, at Danmark mangler nogle ambitiøse nationale klimamål og en gennemtænkt klimastrategi, samt at Danmark i højere grad bør bidrage til den internationale finansiering af klimatiltag i udviklingslandene.

Kan Folketinget blive enige?

Lilleholt står klar til at læse borgerforslaget:

- Jeg vil læse forslaget og se indholdet og se på, hvilke muligheder der er i det. Det går jeg til med en fornuftig tilgang og også en åbenhed i forhold til at diskutere nogle af de løsningsforslag, der ligger i det, forklarer ministeren i Altinget.

Oppositionen støtter forslaget og ønsker at få det behandlet hurtigst muligt i folketinget. Det har, Socialdemokratiets energiordfører Jens Joel, forklaret til DR.

De 11 ngo’er som står bag borgerforslaget, udspringer af 92-gruppen, og består af følgende: VedvarendeEnergi, Greenpeace, Folkekirkens Nødhjælp, Det Økologiske Råd, Verdens Skove, Klimabevægelsen, WWF, Care, Mellemfolkeligt Samvirke og endelig Danmarks Naturfredningsforening.

Kilde: Altinget, Borgerforslag, DR

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.