Inspiration SKRIV UD

Har du løsningen der kan fremme den grønne omstilling?

af: Soffi Hildebrand, 28-06-2019
Foto: Colourbox

Kan du svare ja til ovenstående spørgsmål, har du nu mulighed for at søge EUDP-støtte.

Det skriver Energistyrelsen.

Næste ansøgningsrunde til det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har ansøgningsfrist den 6. september 2019, hvor der forventes at blive udbudt 250 mio. kr. til perspektivrige projekter.

Tidligere på året har EUDP støttet 31 forskellige energiteknologiske projekter. Et af disse projekter omhandler udvikling af nyt testudstyr til elbilsbatterier, der fx kan fremme markedet for brugte elbiler, mens et andet vedrører bæredygtig produktion af metanol fra biogas.

- EUDPs bestyrelse er glad for igen at kunne give tilsagn til så mange perspektivrige energiprojekter, hvor vigtige områder som grøn omstilling i transportsektoren, lagring af vedvarende energi samt digitalisering i energisektoren og energieffektivisering er blevet støttet. EUDP skal understøtte de energipolitiske målsætninger om en grøn omstilling og fremme erhvervsmæssige styrkepositioner i energisektoren, siger bestyrelsesformand for EUDP, Thea Larsen, og fortsætter:

- Danske virksomheder er afgørende for at kunne lykkes med dét, og EUDPs bestyrelse opfordrer til ansøgninger fra flere og større virksomhedsdrevne udviklings- og demonstrationsprojekter, der har et klart kommercialiseringspotentiale og potentiale til at accelerere den grønne omstilling.

Ny mulighed for at søge EUDP-støtte

EUDP eftersøger nye innovative projekter, der på forskellig vis kan lette arbejdet med den grønne omstilling.

Der er fx behov for nye digitale løsninger baseret på udnyttelse af data, kommunikation og computerberegninger. Digitaliseringen er et vigtigt aspekt i den grønne omstilling.

Derudover skal udvikles nye processer og anlæg, der kan omsætte og lagre elektricitet som andre energiformer. Når elektricitet bliver omsat til andre energiformer, bliver det muligt at lagre energien. Det betyder, at energien kan anvendes til forskellige formål fx varme, transport osv.  

Samtidig er der behov for at udvikle anlæg, der i stor skala kan omdanne el til brint, grøn naturgas, elektrobrændstoffer, plast, kunstgødning osv., for således at komme væk fra brugen af fossil energi. Dette kan fx ske gennem Power2-teknologien.

Endelig kan Power2-teknologien anvendes til CCU-teknologi (carbon capture and usage). Altså kan CCU opfange CO2, hvorefter man kan udnytte den indfangede CO2 til at producere højværdiprodukter såsom flybrændstof, metanol, alkoholer, kemikalier samt plast.

Læs mere om EUDPs nye indkaldelse og ansøgningsmateriale her.  

Kilde: Energistyrelsen

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.