Nyt fra Energiforum Danmark SKRIV UD

Med fremtidens energistyring PreHEAT undgår du at fyre for gråspurvene

af: Cecilie Holm Arentoft, 13-09-2019
Fotokredit: Neogrid Technologies ApS

Det intelligente energistyringssystem, PreHEAT, er indstillet til Energiforum Danmarks Innovationspris 2019. Systemet reducerer energiforbruget og sikrer optimal komfort året rundt ved at levere netop den energimængde til bygningen, som der er brug for.

Neogrid Technologies ApS har gennem de seneste tre år forretningsudviklet og testet PreHEAT, som i dag er er ude i ca. 100 bygninger.

Når PreHEAT installeres, lærer den selv bygningen at kende, og den begynder gradvist at tilpasse varmetilførslen til bygningen ud fra matematiske modeller, så bygningen til hver en tid får den nødvendige mængde energi, også selvom vejret ændrer sig løbende.  

Det er systemet i stand til ved at være prognose- og cloudbaseret. PreHEAT kan således bruge vejrprognoser og sit kendskab til bygningen til at justere den nødvendige, mængde energi på forhånd, inden vejrskiftet finder sted.

Hvis det i løbet af eftermiddagen blæser op, og man ikke er hjemme, behøver det derfor ikke længere at være ensbetydende med, at man kommer hjem til en kold bolig. PreHEAT har allerede på forhånd i løbet af formiddagen taget højde for vejrskiftet og sat tilførslen af energi til opvarmning af boligen op.

Komforten stiger mens energiforbruget falder

Udover at det er dejligt at komme hjem til en bolig med en komfortabel og stabil temperatur uanset vejrskift, er installationen af PreHEAT også godt for varmeregningen. 

Når bygningens forbrug af energi optimeres, sikrer styringen, at afkølingen på fjernvarmen ligger på et niveau, så der trækkes mest mulig energi ud af den leverede fjernvarme. Den intelligente energistyring sparer typisk 10-15 procent og for nogle bygninger kan der opnås betydeligt større besparelser.

PreHEAT er indstillet til Innovationsprisen 2019 fordi systemet bidrager til den grønne omstilling på en række punkter.

Systemet har især et spændende potentiale ved, at det gennem sin prognosebaserede og intelligente energistyring kan være med til at gøre bygninger og forbrugere mere energieffektive og -fleksible.

Bygningerne er således bedre egnet til at integrere energi fra vedvarende kilder i energisystemet end med de eksisterende systemer.

Den opnåede energieffektivisering ved installation af PreHEAT sænker energiforbruget og sikrer at CO2-udledningerne reduceres. Den innovative løsning bidrager således løsninger til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Du kan læse mere om, PreHEAT her. 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.