Politik og regler SKRIV UD

Ny regering med en ”Retfærdig retning for Danmark”

af: Soffi Hildebrand, 26-06-2019
Foto: Colourbox

Mette Frederiksen (S) er sammen med sine støttepartier kommet til enighed om rammerne for Danmarks nye regering. Aftalen indbefatter en række ambitiøse målsætninger fx, at Danmark skal gå forrest i kampen mod klimakrisen.

”Retfærdig retning for Danmark” er hvad Socialdemokratiet (S), Socialistisk Folkeparti (SF), Radikale Venstre (B) og Enhedslisten (Ø) kalder det dokument, som får Mette Frederiksen ind i Statsministeriet. Mette Frederiksen ønsker ikke at kalde dokumentet for et regeringsgrundlag, snarer en ”politisk forståelse” mellem de fire partier.

De fire partier har en række ambitiøse klima-, natur- og miljømål, som bidrager til Danmarks grønne omstilling: 

- Folketinget kan blive det grønneste parlament i verden, der ikke kun gør noget, men som gør det, der skal til for at leve op til Paris-aftalen, står det i dokumentet ”Retfærdig retning for Danmark”.

Bindende klimamål
Den nye regering vil indføre en klimalov med bindende delmål og langsigtede mål.

Regeringen vil reducere udledningen af CO2 med 70 procent. Det er et ambitiøst mål, som kræver virkemidler, der endnu ikke er opfundet, hvorfor regeringen skal samarbejde med Klimarådet og andre eksperter.

Klimarådet skal rådgive regeringen i, hvilke reduktionsmål og virkemidler, der sikrer at Danmark kan leve op til Paris-aftalen.

Bæredygtigt landbrug
Et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til, at mindske CO2-udledningen. Landbrugsstøtten skal anvendes, således landmænd kan omstille til en mere bæredygtig produktion.

Regeringen vil også tage initiativ til en jordreform, som fx indbefatter at landbrugsjord omdannes til natur.

Yderligere vil regeringen sætte fokus på økologi ved at fordoble det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af selv samme.

Grøn transportsektor
Regeringen vil sætte en stopper for salget af benzin- og dieselbiler fra 2030, for således at få flere elbiler på vejene. 

Regeringen vil derudover forhandle om ny grøn infrastruktur, således klima- og miljøhensyn i højere grad tilgodeses. Det vil fx indbefatte den kollektive transport samt cyklisme.

Der skal samtidig igangsætte nogle initiativer, som gør flytransporten mere bæredygtig.

Klimahandlingsplan
Regeringens klimalov skal følges af en klimahandlingsplan, som skal sikre at de nationale reduktionsmål indhentes.

Udover at handlingsplanen skal indeholde ovenstående tiltag, skal der fx også være fokus på energieffektiviseringer blandt andet med krav til energibesparelser i offentlige bygninger, en national strategi for bæredygtigt byggeri, en samlet strategi for elektrificeringer i transportsektoren m. fl.

Du kan skabe overblik over regeringens andre grønne målsætninger såsom at bekæmpe plastikforureningen, beskytte Danmarks drikkevand og skabe mere biodiversitet og skov her i Altinget. 

Kilde: Regeringens nye aftale ”Retfærdig retning for Danmark”, Altinget 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.