Klima og ressourcer SKRIV UD

Tøjindustrien er en af de store klimasyndere

af: Soffi Hildebrand, 08-08-2019
Foto: Colourbox

Tøjindustrien har fokus på grønne initiativer såsom bæredygtige materialer, desværre overskygger ’de gode intentioner’ det egentlige problem: Industrien producerer og sælger al for meget tøj.

Det skriver Mandag Morgen.

Tøjindustrien er en massiv CO2 udleder, der står for 10 procent af den globale udledning af drivhusgasser. Tøjindustrien er altså mere klimabelastende end hele den internationale flytrafik og shippingindustri tilsammen.

Derudover forventer FN, at tøjindustriens CO2 udledning vil stige med 60 procent frem mod 2030, hvilket både skyldes en stærkt voksende middelklasse og at tøjet er blevet billigere at købe.

Det kommenterer ph.d. Else Skjold, lektor ved Designskolen Kolding, på her:

- Verdens middelklasse vokser meget eksplosivt, og de vil jo alle sammen have det samme som os i Vesten. Det vil sige, at de her fremskrivninger, om hvor mange råmaterialer der skal til for at give dem det samme som os, er fuldstændig monstrøse. En tommelfingerregel er, at vi så skal bruge syv jordkloder, siger hun.

Disse fremskrivninger, som Else Skjold omtaler, indbefatter blandt andet en stigning på 20 procent på vandforbruget i perioden 2015 til 2025, samt en CO2 stigning på 77 procent i selv samme periode.

Grønne initiativer ændrer intet

Grønne kollektioner er allestedsværende, som blandt andet ses hos tøjproducenter som H&M, ZARA, samt Bestseller. Ligeledes er recirkulering af tøj et fokus i industrien, men teknologien mangler.

- (…) hvis vi skulle benytte teknologi til at forsøge at dæmpe klimaforandringerne, ville det kræve en teknologi, der kunne hæve effektiviteten med 95 procent. Lige nu er den maksimale effektivitet, som hvilket som helst cirkulært system kan levere, kun en tiendedel af det. Så lige nu fører det ingen vegne, siger professor Kate Fletcher, forsker i mode og bæredygtighed ved University of the Arts London.

Kate Fletcher mener ikke, at tøjindustriens grønne tiltag har nogen effekt på CO2 regnskabet, og at disse blot et forsøg på at få industrien til at syne mere bæredygtig blandt omverdenen.

Tøjindustrien skal med andre ord skrue væsentligt ned for salget og overforbruget af tøj, fremfor at komme med løsningsforslag som bæredygtige materialer eller recirkulering.

- Tøjproducenterne ved godt, at hvis de udsætter ændringerne i ti år, så kan de tjene en masse penge i mellemtiden. Jeg kan ikke tro, at de er så dumme, at de tror, at recirkulering er vejen frem, siger professor Ingun Kleep, forsker i bæredygtighed i tøjindustrien ved Forbrugerinstituttet på universitet OsloMet.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.