På Energiforum Danmarks årskonference 2020 får du d. 3. marts mulighed for at deltage i workshoppen Når lys ikke bare er lys. På workshoppen hører du om de nyeste trends for belysning og styring af belysning med Lars Elmvang, Partner, Director of Strategy, Fischer Lighting og Steen Lefoli Maibom, Projekt- og Energirådgiver, Servodan A/S.
Den tid, hvor lys bare var lys og lysstyring bare var et spørgsmål om tænd og sluk, er for længst forbi.
For lys er vigtigt – det påvirker vores følelser og adfærd, men det påvirker bestemt også vores motivation og vores effektivitet, fortæller Karina Dalgaard Müller, som er faglig tovholder på workshoppen.
”Når belysning går ind og påvirker vores humør, effektivitet og velvære, så er det klart, at det er et vigtigt element i at opnå det perfekte indeklima. Men det skal også opnås på den bæredygtige måde. Derfor er lys og styring af lys to vigtige elementer i denne workshop,” fortæller Karina Dalgaard Müller.
På denne workshop hører vi om de nyeste trends for belysning og styring af belysning, når de to oplægsholdere, Lars Elmvang og Ronnie Svenson, vil bidrage med deres viden og syn på sagen.
Oplægsholderne vil blandt andet give dig en forståelse for begrebet døgnrytmelys, hvorfor det virker, samt gøre det muligt at stille de rigtige spørgsmål i forhold til at kunne købe det ind til et konkret projekt.
Her vil Lars Elmvang komme ind på, hvordan man kan simulere sollys med kunstig belysning, og komme med konkrete forskningsresultater fra f.eks. kontorer, skoler og plejehjem i forhold til effekten.
Med denne inspiration inviteres alle deltagere til at debattere spørgsmålet - giver det mening at investere i mere variable løsninger? Og hvordan? Og hvad er nice to have, og hvad er need to have?
Se programmet for konferencen her.