Klima og ressourcer SKRIV UD

De grønne investeringer klarer sig bedst gennem krisen

af: Cecilie Holm Arentoft, 03-06-2020
Fotokredit: Unsplash

Danske og internationale rapporter viser, at bæredygtige fonde har tabt mindst under krisen, mens et lille, grønt pensionsprodukt bliver ved med at være foran konkurrenterne.

At lægge sine investeringer og sin pension i bæredygtige aktier, er ikke nogen dum idé, især ikke i krisetider.

Det viser en ny analyse fra Bankinvest. Her kan man se, at grønne aktieporteføljer siden 2008 generelt har klaret sig bedst gennem kriser uanset investeringsstrategien med et årligt merafkast til den almindelige portefølje på 0,8 procent.

Læs også: Guide: Hvor bæredygtig er din pension?

 

”Når man investerer i billige aktier og går efter de aktier med den bedste ledelse og med fokus på miljø og medarbejdere, så tyder meget på, at filteret betyder, at man får fat i de bedste aktier i gruppen,” siger chefporteføljeforvalter Nils Lodberg, Bankinvest til ENERGIWATCH. 

AP Pension får også gode resultater med deres bæredygtige pensionsfond, som siden den start for 10 måneder siden, har været blandt de bedste pensionsfonde.

”Fonden er kommet meget fint gennem coronakrisen. Vi har stor fordel af at have en lavere eksponering mod traditionelle energiselskaber og en højere eksponering mod grøn energi, som har givet et positivt afkast under krisen,” siger investeringsdirektør Ralf Magnussen, AP Pension til ENERGIWATCH.

Og det er ikke bare herhjemme, at de grønne investeringer klarer det godt. De positive resultater og konklusionen om at de grønne investorer er kommet bedst gennem krisen understøttes af en ny analyse, som det internationale analyse- og ratinghus Morningstar har lavet.

Det skriver ENERGIWATCH.

I Morningstars analyse af, hvilke af de amerikanske aktiefonde, der kom bedst igennem årets 1. kvartal, er det nemlig igen de grønne fonde, der igen har klaret sig bedst. Ifølge Morningstar opnåede 70 procent af de bæredygtige fonde et afkast, der placerede dem i den bedste halvdel af deres investeringskategori.

Derudover fik 44 procent af de grønne investeringer et afkast, der gav dem pladsen blandt de bedste 25 procent i deres kategori.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.