Inspiration SKRIV UD

En god historie: Undgå vandspild i de tomme bygninger under Coronaepidemien

af: Cecilie Holm Arentoft, 03-04-2020
Fotokredit: Colourbox

Skoler, uddannelsesinstitutioner og mange kontorer står tomme i kraft af, at vi alle skal holde os hjemme mens samfundet er lukket ned for Corona. Men selv med nedlukkede bygninger, kan der stadig være penge og vandressourcer at spare ved at undgå vandspild – det viser firmaet EnergiData, der med en gratis service undgår vandspild og vandskader i de tomme bygninger.

En vandhane eller et toilet, der løber, kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Derfor er det vigtigt at holde øje med vandforbruget i den daglige drift af bygninger. Også det vandforbrug der finder sted, mens bygningen ikke er i brug. Men kontrol med vandforbruget og at handle derpå, kan være svært, når man skal holde sig væk fra bygningen i disse karantænetider.

Heldigvis er der gode nyheder på vandfronten fra EnergiData: 

EnergiData har i den nedlukkede og tomme Coronatid indført en ny, særlig service for alle deres kunder, hvor de dagligt overvåger ca. 8000 bygninger for vandspild. En service der er meget tiltrængt for alle tomme bygninger – vandspild kan nemlig potentielt udvikle sig til større vandskader, der formentligt først vil blive opdaget, når bygningen igen bliver fyldt med elever og medarbejdere og så videre.

Derfor kontakter EnergiData den bygningsansvarlige, hvis de kan se, at der er et for stort vandforbrug i den tomme bygning, end der burde være.

”Det er en usædvanlig tid, og mange af vores kunders bygninger står helt eller delvist tomme. EnergiData vil gøre vores til, at vores kunder ikke bruger unødvendig energi i en tom bygning, og det gælder altså også at undgå store vandskader på grund af vandlækager, brud på vandrør og andet alvorligt vandspild, der kan have store og dyre gener,” siger Morten Dysted Dahl, der er adm. direktør ved EnergiData.

Smart at undgå vandspild – også i nedlukningsperiode

I nedlukningsperioden kan der stadig være penge at spare og vandressourcer at spare, da det i disse tider stadig er muligt at opdage vandafvigelser, som ikke har været opdaget før.

Det viser eksemplet fra EnergiData, der i de sidste par uger har opdaget flere afvigelser for deres kunders tomme bygninger, som kunderne ikke selv har været opmærksomme på:

”Normalt er det en service, vi tilbyder vores kunder med FullService, men vi ser det som vores lille bidrag til at minimere generne af epidemien. Selvom Danmark befinder sig i en usædvanlig situation, arbejder vi fortsat for at minimere energispild i vores kunderes ejendomme,” forklarer Morten Dysted Dahl.

Servicen er gratis for alle EnergiDatas kunder under coronaepidemien, og den vil ophøre, når Danmark er tilbage til normale tilstande.

Den gode historie

Denne artikel er en del af Energiforum Danmarks nye artikel-serie under temaet ’Den gode historie’.

Vi ønsker at supplere den igangværende nyhedsstrøm med gode energi- og klimahistorier.

Måske ligger du også inde med en god historie? Fx om projekter der lykkes, erfaringer der sparker udviklingen i den rigtige retning, eller koncepter og ideer der gør arbejdet med klima og energi sjovere og nemmere. Uanset hvad, så tøv ikke med at sende netop jeres gode historie til sekretariatet. Så får vi i fællesskab skrevet og bragt de gode historier videre.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.