Arkiv
Emner
Inspiration SKRIV UD
Energiprojekter gør Danmark klogere og grønnere
ELFORSK søsætter 18 innovative projekter: Bygninger, energifællesskaber og industrier skal med digitale og fleksible løsninger bidrage til, at Danmark når målet om 70 procent færre drivhusgasser i 2030.
18 visionære energiprojekter har netop fået bevilget i alt 22,4 mio. kr. i støtte fra ELFORSK-puljen, der administreres af Dansk Energi.
- Vi har i Danmark et mål om at reducere udledningen af klimagasser med 70 procent frem til 2030. Med dette års bevillinger kan vi både levere inspiration til myndighederne, når de skal lave en fremadrettet lovgivning, og udvikle tekniske løsninger, der er økonomisk attraktive, siger chefkonsulent Richard Schalburg fra Dansk Energi.
De 18 projekter rummer kimene til gennembrud indenfor to af de sektorer, der traditionelt har haft sværest ved at reducere deres CO2-udledninger; nemlig bygninger og industri. Udover at projekterne alle skal øge energieffektiviteten i samfundet, løber der også en rød IT-tråd gennem de grønne projekter: Digitalisering, intelligens og fleksibilitet.
- Vi skal skabe et helt nyt og smart samspil mellem bygninger, industrier og elnet, siger Richard Schalburg.
Test af energifællesskaber
ELFORSK yder for eksempel støtte til test af, hvordan energifællesskaber kan give fordele både for beboere, elnet og samfund. Under ledelse af Cowi skal Ørsteds elhandelsselskab, Lithium Balance, Radius Elnet og boligselskaberne KAB og BO-VEST undersøge, om to almene boligforeninger efter energirenovering med solceller og batterier kan fremme brugerfleksibilitet og elbesparelser.
- Vi har i en del år hjulpet boligforeninger med at etablere større solcelle-/batterianlæg, men de juridiske og regulatoriske rammebetingelser har ikke været hensigtsmæssige for beboerne, siger projektleder Maja Grud Minzari fra Cowi.
- Derfor glæder vi os til i et samarbejde med Radius Elnet at forsøge at finde ud af, hvordan energifællesskaber kan blive en fordel for alle, fastslår hun.
Med energifællesskaber er der risiko for, at økonomien står og falder på tænkning i lavere nettariffer og afgifter. Hvis elnettet ikke får fordele af energifællesskaberne, vil det i praksis betyde, at beboerne i energifællesskaberne sparer penge, mens elnettets øvrige brugere får en ekstraregning.
Senior manager Cäthe Juul Bay-Smidt fra Radius Elnet fastslår, at elnetselskabet er positivt stemt overfor energifællesskaber:
- Men det er vigtigt at finde ud af, hvad de kan bidrage til. Vi dimensionerer vores elnet ud fra en spidsbelastning, så et tag med solceller hjælper os typisk ikke. Hvis et energifællesskab med solceller og batterier derimod kan garantere, at det altid – sommer som vinter – leverer et lavere træk på nettet, så er det noget, vi kan få glæde af, siger hun.
- Vi skal være sikre på, at vi foretager de nødvendige investeringer i elnettet – hverken mere eller mindre – så vi får den grønne omstilling, men gør det så omkostningseffektivt som muligt til gavn for både vores kunder og hele samfundet, tilføjer Cäthe Juul Bay-Smidt.
Projektet skal give input til, hvordan boligforeninger, der ønsker at oprette energifællesskaber, skal agere i forhold til EU-lovgivning og hvilke virkemidler – herunder tidsdifferentierede tariffer – der vil være gavnlige at bruge.
Et mere fleksibelt elnet
Et projekt underledelse af BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø under Aalborg Universitet – ligger lidt i samme boldgade.
Sammen med elhandelsselskaberne hos Norlys og Ørsted skal Aalborg Universitet gøre sig selv og alle os andre klogere på, om flexafregning, variable elpriser og de tidsdifferentierede nettariffer, mange netselskaber allerede har indført, fører til en mere effektiv anvendelse af elektricitet ude hos kunderne. Den viden kan blive guld værd, når elsystemet fremover skal indpasse langt mere elproduktion fra vind og sol og langt mere forbrug fra elbiler og varmepumper.
- Alle forbrugerne er ved at have timeafregnede elmålere, der tilbydes en række fleksible produkter på markedet, og flere og flere netselskabers tariffer bliver differentieret. Med det her projekt håber vi på at blive klogere på, hvad de fleksible priser egentlig betyder ude hos kunderne, siger projektleder, seniorforsker Anders Rhiger Hansen fra BUILD, der byder ind med samfundsvidenskabelig viden til en sektor, der er teknisk funderet og forretningsmæssig orienteret.
Udover at indhente danske og internationale erfaringer vil der med projektet bl.a. blive gennemført interviews med kunder, der har valgt et fleksibelt produkt på elmarkedet, og analyser af om det har ændret deres forbrugsmønstre.
- Der sker meget internationalt i forhold til fleksibelt forbrug. Jeg regner med, at vi kan bidrage med ny viden, for i Danmark har vi en unik mulighed for at få data om hverdagsforbrug og rutiner. Det er præcis disse data, vi skal forstå bedre for at få et mere effektivt energiforbrug, siger Anders Rhiger Hansen.
Jobs og eksport
For alle 18 ELFORSK-projekter gælder, at partnerne selv bidrager økonomisk. Det betyder, at den samlede projektsum løber op i knap 40 mio. kr.
- Det bliver spændende at følge udviklingen de næste 2-3 år. Vi er sikre på, at der kommer brugbare ELFORSK-resultater eksempelvis også af forsøg med energieffektiv programmering af robotter samt brug af højtemperaturvarmepumper og smart styring af ventilation i industrien, siger Richard Schalburg.
- Vi forventer, at vi med årets bevillinger skaber løsninger, der udover klimagevinster giver jobs, omsætning og eksport. Teknologiudvikling er det lange seje træk, og vi kan se, at ELFORSK tidligere har bidraget til at skabe stærke miljøer i Danmark bl.a. inden for LED-belysning og miljøvenlige varmepumper. Det gør vi igen, fastslår Richard Schalburg.
Følg Energiforum Danmark på de sociale medier
Se komplet oversigt over kurser og uddannelser
