Arkiv
Emner
Klima og ressourcer SKRIV UD
Forstå regeringens nye udspil til en grøn skattereform
Regeringen har mandag præsenteret det første af tre udspil til en grøn skattereform. En CO2-afgift udebliver, og udspillet bliver kritiseret for manglende ambitioner og for kort tidshorisont.
Mandag stod skatteminister Morten Bødskov og Klimaminister Dan Jørgensen klar til at præsentere regeringens forslag til en grøn skattereform. Ifølge regeringen selv, er skattereformen en del af den grønne omstilling af vores samfund. Reformen skal være med til, at vi når at indfri Klimalovens mål, om at Danmark skal udlede 70 procent mindre drivhusgasser i 2030. Den samlede reform skal implementeres i tre faser, hvor regeringens udspil i 2020 handler om den første fase.
Her har regeringen i første omgang valgt, ikke at komme med nogen bud på den ellers længe ventede CO2-afgift.
Regeringen vælger i stedet at lægge op til, at erhvervslivets investeringer støttes med i alt 4,5 milliarder kroner fra 2021 til 2025. Og det er uanset om man som virksomhed vil bruge pengene på drivhusgasreduktioner eller ej. I samme periode vil afgifterne stige med 715 milliarder kroner.
Det grønne element i regeringens udspil er, at energiafgiften på fossile brændstoffer for erhverv bliver højere. Men her bliver erhvervslivet ramt forskelligt alt efter hvilken industri de tilhører. Det betyder, at energi hos industrien bliver mere end dobbelt så dyr end den var før, mens den for landbrug og gartnerier bliver hele fem gange så dyr end den var før.
Har regeringen lyttet til Klimarådet med deres nye reform?
Ikke just.
Klimarådet har anbefalet, at regeringen skulle indføre en ny, ensartet afgift på udledning af CO2, dvs. uanset hvor udledningen kom fra, skulle afgiftsniveauet være det samme. Klimarådet anbefalede, at afgiften skulle indføres hurtigst muligt og med en gradvis stigning til omkring 1.500 kroner per ton CO2 i 2030.
Selv med regeringens nye energiafgifter, vil virksomheder, der fyrer med olie eller gas, slippe langt billigere end med en generel CO2-afgift på 1.500 kroner.
Hårde ord med på vejen
Derfor møder udspillet også hård kritik fra flere fronter om at være for uambitiøs og kortsigtet, og nogen mener endda, at man ikke ingen gang kan kalde det en skattereform.
»Det er så uambitiøst, at jeg nærmest fattes ord«, siger Enhedslistens ordfører for klima, miljø og natur, Mai Villadsen, til Ritzau.
»Regeringen udskyder med det her udspil den CO2-afgift, som alle eksperter, grønne organisationer – og både højre og venstre side af Folketinget – har været enige om, er det vigtigste værktøj for at nå reduktioner«.
SF er mindre hårde i udmeldingen, og påpeger at Regeringens forslag om afgifter for fossile brændstoffer er »et skridt i den rigtige retning«, men kritiserer også regeringen for ikke at komme med et bud på en CO2-afgift.
»Udspillet er stadig langt fra målet om, at det reelt er forureneren, der betaler«, siger klimaordfører Signe Munk.
Her er De Radikale helt enige. Udspillet mangler en CO2-afgift.
»Der mangler det helt afgørende værktøj, som netop er en høj ensartet CO2-skat, som gælder i 2030. Det skal vi have ind i den her aftale«, siger partiets klimaordfører, Ruben Kidde.
FAKTA
Grøn skattereform
Regeringen fremlagde mandag et udspil til en grøn skatte- og afgiftsreform. Blandt de vigtigste punkter er:
- En afgiftslempelse på i alt 5,3 mia. kr. i 2021-25
- En stigning i energiafgifterne på 6 kr. per gigajoule til 10,5 kr./GJ (almindelig industri), 7,5 kr./GJ (landbrug og gartneri) og 6 kr./GJ (mineralogiske processer, bl.a. byggematerialer) fra 2023 til 2025
- Netto er der afgiftslempelser for 4,5 mia. kr.
Følg Energiforum Danmark på de sociale medier
Se komplet oversigt over kurser og uddannelser
