Nyt fra Energiforum Danmark SKRIV UD

Hvem skal have Energi- og miljøprisen 2020?

af: Dorte Nørregaard Larsen, 09-01-2020
Sidste års vinder: Salling Group v. Benjamin Glinvad, flankeret af formand Lars Thygsen og næstformand Signe Sønderskov Foto: Julie Malmström

Siden 1984 har Energiforum Danmark sat pris på gode og inspirerende eksempler på intelligent energiudnyttelse, energieffektiv drift og visionært arbejde for at fremme den grønne omstilling. Men hvem skal der sættes pris på i 2020? Hvem skal vinde Energi- og miljøprisen i 2020?

Energiforum Danmark er på jagt efter personer, organisationer og virksomheder, der har gjort en inspirerende indsats for intelligent energiudnyttelse.

Formand for Energiforum Danmark Lars Thygesen uddyber:

”Prisen gives til den imponerende og inspirerende indsats og de visionære tiltag, som motiverer andre. Men kan også gives for det lange seje træk, som fortjener anerkendelse og gentagelse. Der er nemlig mange, der har været i gang med klima- og energiindsatsen længe, og det er ikke diskvalificerende at være på forkant”.

Alle gode forslag til jagten på kandidater til årets Energi- og miljøpris kan sendes til Energiforum Danmark frem til 1. februar.


Festlig hyldest fra 350 energiildsjæle

Vinderen af Energi- og miljøprisen får et kunstværk og et diplom, som overrækkes på årets største energi-event Energiforum 2020. Her bliver vinderne fejret og hyldet af mere end 350 energiildsjæle.

Næstformand i Energiforum Danmark Signe Sønderskov, udtaler:
”Når vi overrækker prisen på Energiforum 2020, er det fordi, der ikke er nogen anden sammenhæng, hvor man samler så mange, der arbejder professionelt med bygninger, energi og grøn omstilling i praksis, som vi gør på Energiforum 2020. På den måde mærker vinderen, helt bogstaveligt, den anerkendelse og opbakning, der ligger bag prisen, og samtidig får deltagerne mulighed for at indgå i dialog og networking med vinderen, hvilket giver prisoverrækkelsen en ekstra dimension”.

Energiforum 2020 finder sted på Hotel Nyborg Strand d. 3-4. marts, og prisen overrækkes 3. marts kl. 16

Se hvem der tidligere har vundet prisen her

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.