Som led i EUs bygningsdirektiv, skal Danmark d. 10. marts fremsende en langsigtet renoveringsstrategi, der skal medvirke til at opfylde EUs klimamål, og strategien er netop sendt i høring.
Strategien skal bl.a. indeholde vejledende delmål for effektivisering af bygningsmassen i 2030, 2040 og 2050, samt en køreplan for opnåelse af disse mål.
Renoveringsstrategien indeholder på nuværende tidspunkt, en beskrivelse af eksisterende og kendte kommende virkemidler i Danmarks energirenoveringsindsats i forhold til den eksisterende bygningsmasse. I forbindelse med udarbejdelse af klimahandlingsplanen, vil yderligere tiltag sandsynligvis tilføjes og der forventes i den sammenhæng en interessentdialog.
Der er høringsfrist 14. februar 2020 og ønsker du at se materialet, så kontakt venligst sekretariatet.