Politik og regler SKRIV UD

Klimarådets forslag til CO2-afgifter - farligt eller fair?

af: Dorte Nørregaard Larsen, 26-05-2020
Foto: Colorbox

Da regeringen, i onsdags, fremlagde første hug af klimahandlingsplanen, afviste man ret bestemt klimarådets anbefalinger om en ny CO2-afgift. En afvisning der fik ros af Dansk Industri, men gav anledning til bekymring hos SMV Danmark.

Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen sagde på pressemødet:

”Brandbeskattede vi erhvervslivet i en situation, hvor næsten 50.000 danskere har mistet deres job, hvor flere virksomheder er nedlukningstruet, så ville Danmark være det modsatte af et foregangsland,”

Og han bakkes op af Dansk Industri, der i en pressemeddelelse fra 20. maj skriver:

"I den seneste tid har flere peget på en ny høj CO2-afgift, som en kilde til at finansiere de kommende års klimaindsats. Det har regeringen klogeligt fravalgt. Vi mangler dog stadig at se konkrete forslag til, hvordan regeringen vil skaffe pengene.

- Særligt på vejen ud af en krise giver det ikke mening at pålægge virksomhederne højere afgifter. Men det er også vigtigt at slå fast, at vi ønsker at lykkes med vores ambitioner om en reel reduktion af CO2. Vi ønsker ikke, at udledningerne flytter til udlandet, og det er der stor risiko for, hvis virksomhederne bliver pålagt en høj CO2-afgift"


Sender regeringens nej til en ensartet CO2-afgift regningen videre til de små virksomheder?

Hos SMV Danmark, som repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, er man bekymret for at en afvisning af en ensartet CO2-afgift sender regningen videre til deres medlemmer.

Cheføkonom fra SMV Danmark Mia Amalie Holstein udtaler i en pressemeddelelse fra 20. maj

"Vi er meget skuffede over, at regeringens udspil ikke indeholder en generel CO2-afgift. En idé der ellers blev anbefalet af klimarådet. Vi ser det som et sundt princip, at virksomhederne hver især betaler for den skadevirkning, de har på klimaet. Og det princip vil vi gerne appellere til, at regeringen holder fast i.” 

Det bekymrer os, at de store virksomheder har fyldt meget i klimapartnerskaberne. Fx har en af Danmarks mest forurenende virksomheder Aalborg Portland siddet for bordenden i partnerskabet for energitung industri. Deres udmelding tidligere var, at det ikke var ”økonomisk rentabelt” for dem at reducere deres CO2 og derfor næppe realistisk, at de reducerer sine udledninger med 70 pct. til 2030. Men så ved vi jo godt, hvor regningen lander.

Hun er bekymret for, at store forurenere kan få lov til at melde hus forbi på klimaafgifter:

”Konsekvensen er, at det bliver de små og mellemstore virksomhederne, der må til lommerne, når klimaregningen skal betales, hvis regeringen fastholder målsætningen på 70 pct. reduktion. En omstilling som samfundsøkonomisk vil koste noget nær 26 mia. kr. at indfri i 2030”.

Om det bliver en afgift der, finansierer den grønne omstilling og om afgiften kan lande et sted i mellem fair og farlig, må tiden og de kommende forhandlinger vise.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.