Klima og ressourcer SKRIV UD

Regeringen præsenterer for første gang et samlet udkast for, hvordan Danmark skal nå sit ambitiøse klimamål. Her er, hvad eksperterne mener om planen.

af: Cecilie Holm Arentoft, 30-09-2020
Fotokredit: Colourbox

Reaktioner: Regeringens første, samlede klimastrategi satser i stor stil på, at ny teknologi kan levere næsten alle de nødvendige CO2-besparelser i fremtiden. At lade fremtidige teknologier fikse klimaproblemet er både naivt og direkte forkert, mener en række eksperter på området.

For første gang har regeringen præsenteret et udkast for, hvordan Danmark skal nå sit ambitiøse klimamål i 2030. Men udkastet udskyder de vigtige beslutninger længe og bygger på tvivlsomme håb om, at nye teknologiske gennembrud skal redde os i de sidste år lige inden 2030. Med denne usikre strategi i hånden kan det blive unødig svært og dyrt – måske endda umuligt – at nå målet.

Sådan er reaktionen fra en række eksperter efter, at klimaminister Dan Jørgensen (S) tirsdag fremlagde regeringens langsigtede klimastrategi for 2020.

Programmet for klimaet fortæller, hvordan regeringen vil tackle målet om at sænke CO2-udledningerne med 70 procent fra 1990 til 2030.

Ifølge klimaministeren selv, er der ingen tvivl om, at vi godt kan nå de 70 procent: For eksempel er regeringen kommet frem til, at ny teknologi de næste 10 år vil redde os og levere en meget stor del af de nødvendige besparelser.

Regeringen udskyder tre fjerdele af reduktionerne

Hvis vi skal nå de 70 procent, skal vi reducere vores CO2-udledninger med 20 mio. ton inden 2030. Indtil videre har regeringen kun leveret forslag for 5 mio. ton, og mangler således stadig tre fjerdedele af reduktionerne. I regeringens klimaprogram kommer forslagene til, hvordan de resterende 15 mio. ton CO2-reduktioner skal nås, fra fremtidige energieffektiviseringer og tekniske løsninger. De tekniske løsninger bærer præg af stadig kun at eksistere på forsøgs- eller pilotskalaen og er langtfra økonomiske selvkørende på nuværende tidspunkt.

 

*Nogle af reduktionerne tælles både med for kategorien ”CO2-fangst og lagring” og ”grønne brændstoffer” og tæller derfor dobbelt.

Kilde: Klimaministeriet.

Grafik: Cecilie Holm Arentoft efter idé fra POLITIKEN.    

At så store CO2-reduktioner kan komme fra tekniske løsninger, er Klimarådet langt fra enige i.

”Regeringen satser på, at nye teknologier skal løse en stor del af det her, og til en billig penge, og det er altså ikke oplagt. Ting bliver ikke altid billigere af at vente. Så jeg synes, man bør stille spørgsmål ved, om regeringens strategi er den rigtige”, siger Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Møllgaard til Politiken.  

Han fortæller, at Klimarådet i sin seneste rapport mente, at CO2-fangst allerhøjst kan hente 4 mio. tons om året – og det tal er allerede sat højt og fra mange andre blevet kritiseret for at være usandsynligt højt.

”Her er vi oppe på 9 millioner. Man kan sige, at de fortsætter, hvor vi slap«, siger Peter Møllgaard. »Som jeg læser det, håber man på, at der vil komme nogle teknologier og løse problemet mellem 2025 og 2030”.

 Lunken modtagelse fra Dansk Energi

I en pressemeddelelse fra Dansk Energi er man glade for regeringens foreløbige CO2-besparelser, men også her har man svært ved at tro på, at det kan lade sig gøre. Adm. direktør Lars Aagaards synes det er ærgerligt, at regeringen ikke griber de muligheder, der allerede findes med eksisterende teknologier:

”Den politiske hockeystav vender modsat af den teknologiske. Der skal tages mange beslutninger med det samme, så vi får gang i det, regeringen kalder implementeringssporet. Teknologier som elbiler og varmepumper er derude, og der er brug for at satse på dem. Fokus på udviklingssporet må derfor ikke træde i stedet for, at vi virkelig sætter fart på implementering af de indgåede aftaler og spredning af de teknologiske løsninger, vi allerede har klar”, siger Lars Aaagaard i pressemeddelelsen.

Bøf, bil og armlægning med landbruget udebliver i klimahandlingerne

I alt forventer regeringen, at ny teknologi kan levere mellem 9 og 16,5 mio. ton CO2-reduktioner om året. Med lidt held rammer de tekniske løsninger præcis de 15 mio. ton CO2, som mangler lige nu – og så behøver regeringen ikke at skulle bakse med de upopulære områder som krav om mindre kød, bil- og vejafgifter eller skærpede krav til landbruget. Bøf, bacon og bil består.   

Selvom samtlige eksperter i Klimarådet, Dansk Energi og en lang række aktører som Greenpeace, Mellemfolkeligt Samvirke, CARE, Folkekirkens Nødhjælp og Concito ikke mener, at regeringens fremskrivninger er realistiske, er klimaminister Dan Jørgensen fortrøstningsfuld om, at tekniske løsninger godt kan hente mellem 9-16,5 mio. ton hjem:

”Vi synes, det er realistisk”, siger han til Politiken. ”Hvor vi så ligger – i den høje eller den lave ende – afhænger af de politiske beslutninger”.

Ingen forhastede klimabeslutninger

Samtidig fastholder Dan Jørgensen, at det er vigtigt at tage tingene med ro, sådan så Danmark kommer bedst muligt igennem den grønne omstilling.

”Vi skal tænke os meget, meget godt om, for hvis vi lægger den her regning ud på en uhensigtsmæssig måde, kan det få meget store negative effekter for vores lighed her i landet, og det ønsker vi ikke. Det kan også have meget store effekter for vores erhvervsliv og koste arbejdspladser”, siger han.

Lars Aagaard fra Dansk Energi undrer sig som flere af de andre eksperter over, at klimahandlingen beskrives som værende en meget stor udgift, som Danmark ikke kan overkomme:

”Det bekymrer mig, at man hele tiden betoner omkostningerne så hårdt«, siger han. »Jeg tror, det er, fordi klimaudfordringerne er ved at flytte sig til noget, der kommer tæt på vælgerne – det er vores biler, det er vores huse, det er vores arbejdspladser”, siger han til Politiken.

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.