Forsyning og VE SKRIV UD

Sol, land- og havvind får Danmark til at bugne med grøn energi om 10 år

af: Cecilie Holm Arentoft, 22-01-2020
Fotokredit: Colourbox

Havvind, landvind og solceller kommer til at udgøre en tredjedel hver af den grønne elkapacitet i 2030, viser Energistyrelsens basisfremskrivning. Særligt havvind og solceller kommer til at buldre frem sammenlignet med i dag, og allerede i 2028 producerer Danmark mere grøn el, end vi selv bruger.

Den stabile havstrøm vil give den største produktion

Selvom der i 2030 opsættes næsten lige meget kapacitet for henholdsvis solceller, land- og havvind, så betyder det ikke, at de tre former for vedvarende energi kommer til at producere lige meget strøm.

Kapaciteten siger nemlig blot noget om, hvor meget der i teorien kan produceres under de mest optimale forhold.

Kapacitet er derfor ikke det samme som produktion. Hvor meget energi der reelt bliver produceret, afhænger af, hvor effektivt teknologierne udnytter deres maksimale kapacitet.

Havvindmøller er bedst til at udnytte deres maksimale kapacitet og producerer den mest stabile strøm. Dette skyldes, at vinden blæser relativt konstant på havet. Derfor forventes havvindmøller også at levere flest kilowatt-timer.  

Den mindre produktion af energi fra landmøllerne skyldes at vinden på land varierer mere end på vand og for solcellerne skyldes det især, at de slet ikke producerer strøm om natten.

Derfor er disse teknologier ikke lige så velegnede til at udnytte deres maksimale kapacitet i forhold til havvindmøllerne.

I alt ventes den danske elproduktion at vokse fra 30 TWh i 2017 til 54 TWh i 2030. Det danske elforbrug inklusive nettab forventes at stige fra 34 TWh i 2017 til 50 TWh i 2030.

Kapaciteten for solceller – 4.900 MW

Solcellers kapacitet vil blive mere end femdoblet fra 900 MW (2017) til 4.900 MW (2030).

Denne fantastiske udvikling bygger især på en forventet udbygning med 3.750 MW kommercielle markanlæg. Samtidig forventes der at komme 365 MW fra anlæg, der er integreret i bygninger.

Kapaciteten for landvindmøller – 4.800 MW

Den samlede kapacitet stiger fra 4.200 MW i 2017 til 4.800 MW i 2030. Mængden af produceret el forventes også at stige, da nye møller er mere effektive end ældre møller.

Med de mere effektive møller, følger der også at antallet af landvindmøller forventes at falde. Dette er positivt for mange, da vindmøller ikke ligefrem er kendte som de fedeste at have i sin baghave.

Antallet af vindmøller kommer til at gå fra 4.200 i 2017 til omkring 1.500 møller i 2030.

Kapaciteten for havvindmøller – 4.900 MW

Havvind gennemgår også en kæmpemæssig udvikling i løbet af de næste ti år. Den samlede kapacitet mere end firedobles fra 1.300 MW (2017) til 4.900 MW (2030).

Dette er især på grund af tre forventede nye havmølleparker på i alt 2.700 MW. Samtidig forventes der at komme 390 MW yderligere havvind – eventuelt som kystnære møller.

Hvad er Energistyrelsens basisfremskrivning?

Artiklen her er baseret på Energistyrelsens basisfremskrivning 2019 (BF19), som udgives hvert år.

Energistyrelsens basisfremskrivning er en teknisk, faglig vurdering af, hvordan vores energiproduktion og udledning af drivhusgasser vil udvikle sig i perioden frem mod 2030.

Dette sker under forudsætning af et såkaldt ”Frozen Policy” scenarie.

”Frozen Policy” betyder, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag.

Basisfremskrivningen er med andre ord Energistyrelsens bedste bud på, hvordan fremtiden vil tegne sig, hvis der ikke besluttes andre tiltag på klima- og energiområdet end dem, som Folketinget har besluttet med udgangen af maj 2019.

Fremskrivningen er en lang rapport, som giver dig viden om mere end blot udviklingen af vindenergi og solenergi frem mod 2030.

Fremskrivningen er interessant fordi den giver dig viden om alt lige fra udviklingen i Danmarks salg af elbiler til kuls fremtid i Danmark. Som i øvrigt ser sort ud. BF19 skriver, at produktionen af kul vil falde med 90 procent fra 2017 til 2030. Det er gode nyheder for den grønne omstilling.

BF19 kan læses her 

Grøn kommer til at buldre frem – men vi er langt fra i mål

Men selvom vi i 2030 har en overproduktion af grøn el og stort set kvitter kul, viser BF19 også, at vi langt fra når målet om 70 procent CO2 reduktion i 2030.

BF19 viser med sit frozen policy scenarie, at vi i 2030 kun formår at reducere vores CO2-udledninger med 46 procent i forhold til FN’s basisår 1990.

Under fravær af nye tiltag er vi altså stadigvæk langt fra vores 2030-målsætning. Derfor må vi håbe, at vi med en ny klimalov kan få en mere optimistisk BF20, som bringer os nærmere på de 70 procent CO2 reduktion i 2030.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.