Arkiv
Emner
Klima og ressourcer SKRIV UD
Klimatopmøde med skotske lyspunkter
Klimatopmødet i Skotland leverede langt flere lyspunkter end frygtet. Men verdens fattigste lande rejste skuffede hjem fra Glasgow. Sådan lyder konklusionen fra Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff efter COP26.
Redaktionen har været en tur rundt i den danske interessent-verden for at indsamle reaktioner efter det afsluttede topmøde. Dansk Energi vil have Danmark til at gå forrest og vise flaget.
- Danmark skal vise vejen. Vi skal elektrificere for fuld kraft, så vi kan smide de sidste fossile brændsler på porten. Vi skal udvikle grønne PtX-brændsler til skibe, fly og store lastbiler – også udenfor Danmarks grænser. Vi skal opstille langt mere vedvarende energi, og vi skal gøre det nemt for private at træffe grønne valg og købe elbiler og varmepumper. Men det kræver, at danske politikere også tør gå forrest og sætte rammer – for branchen er klar, siger Lars Aagaard, adm. direktør Dansk Energi.
Den store muskel
Han understreger, at hvis verden skal ”Keep 1,5 Alive”, som de britiske værter har gjort til COP26-forhandlingernes overskrift, er det ikke tilstrækkeligt med FN-tekster, verdensledere og underskrifter. Det er også nødvendigt at kigge mod industrien.
- Industrien er nu engang klimakampens største muskel. Grønne teknologier skaleres op og bliver billige og tilgængelige, når industrien og markedet ser mulighederne. Og dét er sket. Danske virksomheder står på spring med investeringer i grønne løsninger og mål, der er så ambitiøse, at de har overhalet FN’s vildeste ønsketænkning, siger Lars Aagaard.
Kul på bordet
Klimaminister Dan Jørgensen hæfter sig ved, at kul for første gang nogensinde nu er nævnt i en COP-aftale.
-Ved starten af COP26 var det klare budskab fra videnskaben, at døren til 1,5 graders målet er ved at lukke i. Her i Glasgow har vi nu sat en fod i døren. Det helt klare mål er, at den skal åbnes yderligere de næste par år, hvor landenes klimamål skal styrkes, så de afspejler videnskaben. Det har været en hård fødsel, og den overordnede aftale er ikke perfekt, men det er svært at forestille sig en stærkere tekst om behovet for højere klimaambitioner. Vi har støbt et solidt fundament for indsatsen i dette afgørende årti”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Flere penge, tak
Dansk Industri fremhæver, at Over 90 procent af alle lande har nu klimaneutralitet i 2050 som et langsigtet mål. Men det er nødvendigt med endnu højere ambitioner i de kommende år, hvis vi skal leve op til løfterne i Paris-aftalen - ikke mindst frem mod 2030, understreger DI.
- Det er godt, at vi næsten har fået rammerne om Paris-aftalen på plads, herunder også de mange gennemførselsbestemmelser i den såkaldte Paris Rulebook. Der skal flere penge på bordet fra de velstillede lande, men heldigvis viser flere institutionelle investorer - som ATP - vejen. Der er fortsat brug for at øge farten på den grønne omstilling. Vi har ikke ret lang tid, hvis vi skal holde temperaturstigningen på et acceptabelt niveau. Vi kan kun nå det, hvis regeringerne arbejder sammen med virksomhederne og finder praktiske løsninger, siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI..
- Selv i Europa er der lande, som ikke er kommet langt nok med at energieffektivisere husstande og virksomheder. Det er nemt, billigt og giver en hurtig klimagevinst. Det tager lidt længere tid at planlægge og investere i vedvarende energi, derfor skal der skrues op for tempoet, mener DI.
Kredit på klima
Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff læger i sin analyse vægt på, at der endelig blev forseglet aftaler om eksempelvis de stærkt kritiserede og komplicerede klimakreditter i Skotland. Det er de aftaler, hvor projekter i u-lande bliver betaler af virksomheder eller i-lande for at kompensere udledninger. Dette område stod helt åbent efter Parisaftalen.
Følg Energiforum Danmark på de sociale medier
Se komplet oversigt over kurser og uddannelser
