Politik og regler SKRIV UD

Kun 31% af midlerne bliver brugt

af: Dorte Nørregaard Larsen, 12-04-2021
Foto: Colorbox

Mens puljen til energieffektivisering i boliger var revet væk på 13 timer, så har erhvervspuljen kun modtaget ansøgninger svarende til 31% af de afsatte midler.

Energistyrelsen skriver i en pressemeddelelse:

Anden ansøgningsrunde i 2021 i Erhvervspuljen var åben for ansøgninger fra virksomhederne fra den 15. marts til 30. marts. Ud af den vejledende tilsagnsramme for ansøgningsrunden i marts på 175 mio. kr. er der ansøgt om tilskud for ca. 55 mio. kr. Den samlede ramme for Erhvervspuljen i 2021 er på 600 mio. kr. (inkl. administration), og midlerne fordeles som udgangspunkt på i alt 5 runder fordelt over året. Den næste runde forventes at åbne medio maj.

”Vi vil naturligvis gerne have fuldt afløb i alle puljens ansøgningsrunder, så pengene i Erhvervspuljen kan hjælpe virksomhederne med at blive endnu mere energieffektive, men vi må også forvente, at puljen skal have tid til at blive etableret fuldt ud. I Energistyrelsen arbejder vi hårdt for at sikre, at puljen har den tiltænkte effekt, og vi vil løbende tage stilling til, hvordan vi bedst kan gøre dette i tæt samarbejde med puljens interessenter”, siger vicedirektør Stig Uffe Pedersen, Energistyrelsen.

Tildelingen af midlerne i puljen sker på baggrund af en konkurrencebaseret model, hvor ansøgningerne rangeres efter den laveste støttepris pr. sparet kWh. Der er et støtteloft i puljen på 7 øre pr. sparet kWh. Afskæringsprisen i denne ansøgningsrunde er fastsat til loftet på 7 øre, fordi dette niveau er højeste indkomne budpris, og fordi der samlet set er søgt mindre, end der er afsat midler til i runden.

Virksomhederne har nu frem til den 7. juni til at indsende deres endelige ansøgninger.

 

Noget tyder på at den konkurrencebaserede model har svært ved at vinde gehør hos virksomhederne. 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.