I tirsdags startede regeringen forhandlingerne om en aftale for bæredygtigt byggeri, men allerede på forkant er dele af byggebranchen bekymret.
Forhandlingerne bygger på det udspil som Boligminister Kaare Dybvad præsenterede i december 2020. I forbindelse med den lancering udtalte ministeren:
Regeringen har store ambitioner for den bæredygtige omstilling af dansk byggeri. Derfor er vi nu klar med et udspil, der skal bringe byggeriet ind i en ny grøn æra, hvor klimavenlige løsninger går hånd i hånd med sunde, gode og billige byggerier, siger boligminister Kaare Dybvad Bek og uddyber:
For regeringen handler bæredygtigt byggeri om at tænke i helheder, hvor ny regulering kommer til at understøtte innovative løsninger i sektoren, godt håndværk, smidige processer og mindre ressourceforbrug i byggeriet.
Hvor blev bygningsdriften af?
Et af kritikpunkterne er, at udspillet ikke beskæftiger sig nok med driften af det eksisterende byggeri, og det får TEKNIQ Arbejdsgivernes direktør Troels Blicher Danielsen til at skriv følgende i et debatindlæg i Altinget.dk:
Et område, som stort set ikke berøres i regeringens udspil, er den daglige drift af bygningerne, som udgør mere end 75 procent af de samlede drivhusgasemissioner fra bygninger. 90 procent af de bygninger, der står i dag, vil også være i brug 2030. Så derfor er det helt afgørende, at der er fokus på renoveringer og driftsoptimeringer i en kommende bæredygtighedsstrategi.
Troels Blicher Danielsen afslutter sit debatindlæg med en opfordring om at gøre forbrugs- og energidata nemmere tilgængelige:
Under alle omstændigheder er det afgørende, at man, i forbindelse med fastlæggelsen af en strategi for mere bæredygtigt byggeri, sørger for også at lette adgangen til data i alle bygninger og ikke kun den almene boligsektor, så det bliver lettere at udvikle og anvende digitale værktøjer, der kan give bedre drift og dimensionering af installationer, hvilket er noget, der fylder alt for lidt i regeringens udspil.