Politik og regler SKRIV UD

Ny vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet og vejledning til projektbekendtgørelsen

af: Pressemeddelelse fra Energistyrelsen, 12-07-2021
Foto: Colorbox

Energistyrelsen udgiver opdaterede vejledninger til henholdsvis projektbekendtgørelsen og samfundsøkonomiske analyser på energiområdet for i højere grad at vejlede kommuner, projektansøgere og disses konsulenter i deres arbejde med projektforslag efter varmeforsyningsloven.

De nye vejledninger for henholdsvis projektbekendtgørelsen og samfundsøkonomiske analyser på energiområdet er en gennemgribende revision af Energistyrelsens seneste vejledninger på området. Opdateringen har til formål at gøre vejledningerne retvisende i forhold til den seneste ændring af projektbekendtgørelsen pr. 1. januar 2021 samt øvrige ændringer siden sidste udgivelsestidspunkt for vejledningerne. Herudover samler vejledningerne op på nogle af de input, som branchen har givet i forbindelse med ændringen af projektbekendtgørelsen ved årsskiftet samt i forbindelse med høringen af vejledningerne.

Vejledning til projektbekendtgørelsen skal hjælpe kommuner

Vejledningen til projektbekendtgørelsen er udarbejdet med henblik på at assistere kommunerne i deres arbejde som planlægnings- og godkendelsesmyndighed på varmeområdet. Vejledningen uddyber og kommenterer projektbekendtgørelsens tekst, og har til formål at understøtte kommunernes fortolkning og anvendelse af reglerne i projektbekendtgørelsen.

Se vejledningen til projektbekendtgørelsen på ens.dk.

Se høringssvar og høringsnotater til vejledning til projektbekendtgørelsen på høringsportalen.

Vejledning til samfundsøkonomiske analyser beskriver metode og beregningsprincipper

Vejledningen til samfundsøkonomiske analyser på energiområdet beskriver metoden til udarbejdelse af samfundsøkonomiske analyser af projekter på energiområdet, og særligt til udarbejdelse af projektforslag, som skal leve op til varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsens krav til varmeforsyningsprojekter. Vejledningen udstikker en række beregningsprincipper, som en samfundsøkonomisk analyse for et foreslået projekt efter varmeforsyningsloven skal være i overensstemmelse med.

Se Vejledning til samfundsøkonomiske analyser på energiområdet

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.