Energi og bæredygtighed i byggeri og bygninger

Inspiration SKRIV UD

Nyt blog-indlæg: Energioptimering er centralt i klimakampen men behov for nytænkning

af: Carina Hedelund, 02-11-2021
Foto: Ulrich Bang, Dansk Erhverv

I et ny spændende blog-indlæg i appen, skriver Ulrich Bang, markedschef i Dansk Erhverv, hvordan den hurtigste og mest omkostningseffektive måde at nå klimamålene på, er gennem en grøn skattereform i stedet for bureaukratiske tilskudspuljer, som sætter markedet på pause. Du kan også se indlægget her:

Energioptimering er centralt i klimakampen men behov for nytænkning

Af: Ulrich Bang, markedschef, Dansk Erhverv

Hvis Danmark skal nå målsætningen om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050, kræver det, at der bliver sat speed på den grønne omstilling, og at pengene bliver brugt, der hvor det giver bedst mening. Her er energioptimering centralt, men den hurtigste og mest omkostningseffektive måde at nå klimamålene på, er gennem en grøn skattereform i stedet for bureaukratiske tilskudspuljer, som sætter markedet på pause.

Strategien for at nå klimamålene er i dag baseret på forbud, påbud, puljer, planlægning og regulatoriske krav. Dette ses f.eks. gennem det utal af tilskudspuljer og støtteordninger der findes: Bygningspuljen, erhvervstilskud til energieffektiviseringer, skrotningsordningen, fjernvarmepuljen, ordning for geotermi, støtte til vedvarende energi osv.

Umiddelbart lyder målrettede puljer, tilskud og teknologispecifikke støtteordninger for modne teknologier som gode initiativer. I praksis er de dog meget bureaukrati-tunge, skaber stop-go effekter i markedet og er derfor med til at sænke omstillingshastigheden.

De Økonomiske Vismænd påpeger, at ”tilskud i almindelighed ikke [giver] incitament til omkostningseffektive reduktioner på den enkelte virksomhed eller til en omkostningseffektiv fordeling af indsatsen mellem virksomhederne… Der er derfor betydelig risiko for, at der vil blive givet tilskud til teknologier, der har en meget høj omkostning pr. drivhusgasreduktion, mens der samtidigt er teknologier med en lavere omkostning pr. drivhusgasreduktion, som ikke modtager tilskud.”

Derudover er nogle af puljerne oversøgte, mens andre ikke bliver søgt i tilstrækkelig grad. Bygningspuljen, som boligejere kan søge til energibesparende boligforbedringer, måtte ved seneste ansøgningsrunde i april 2021 lukke allerede efter første dag, hvor der var søgt om flere midler end den samlede puljes størrelse på 250 mio. kr. Modsat har tilskudspuljen for energieffektiviseringer i erhvervslivet ikke stor nok søgning. I alle fire tilskudsrunder i 2020 og 2021 er der ikke blevet søgt i høj nok grad i forhold til puljens størrelse. Det skyldes, at ansøgningsprocessen er for administrativt tung for virksomhederne, bl.a. fordi der stilles en række tunge administrative krav til virksomhederne. 

Hvis vi skal i mål med vores klima-ambitioner, er der derfor brug for at vi følger en markedsbaseret vej, som tager afsæt i en ambitiøs grøn skattereform, hvor forureneren betaler for forureningen. Vi foreslår en afgift på 1000 kr./tCO2 i 2030. Det skal samtidig gå hånd i hånd med en lempelse af erhvervsbeskatningen ved en lempelse i selskabsskatten, så man ikke trækker tæppet væk under virksomhederne, men skaber incitamenter for klimaomstilling. Derudover skal vi sikre den sociale balance, hvilket vi foreslår ved en halvering af energiafgifterne samt reduktion af husholdningernes elafgift.

I modsætning til pulje-strategien, sikrer den markedsbaserede vej, at virksomheder og forbrugere træffer de bedste, mest effektive klimavalg for at omstille deres produktion eller forbrug. Derudover er den med til at give nogle klare langsigtede prissignaler, der gør det attraktivt for virksomhederne at investere i vækst og udvikling. Det vil give et boost til en markedsdrevet energioptimering i alle virksomheder. Store som små.

Endelig er den markedsbaserede vej langt billigere. De Økonomiske Vismænd viser i deres analyser, at de samfundsøkonomiske omkostninger er mindst tre gange så høje som den markedsbaserede vej med en ensartet klimaafgift. Samtidig koster tilskudsvejen statskassen dyrt. Helt konkret vil de årlige omkostninger for de offentlige finanser i 2030 være 49,4 mia. kr. ved tilskudsvejen. Til sammenligning koster folkeskolen i 2019 43,8 mia.kr.

Indtil den grønne skattereform er en realitet, bør der indføres et midlertidigt elektrificeringsfradrag. I modsætning til tilskudspuljerne, vil et fradrag sørge for at virksomheder og forbrugere hele tiden kan gennemføre elektrificeringsprojekter, fremfor kun under korte, administrationstunge ansøgningsrunder. Dette vil være til gavn for husholdningerne, virksomhederne og ikke mindst klimaet. 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.