Klima og ressourcer SKRIV UD

Aalborg Portland satser stort på CO2-fangst

af: Dorte Nørregaard Larsen, 27-06-2022
Foto: Colourbox

Aalborg Portland er ofte nævnt som landets største CO2-udleder, når debatten falder på klimapolitik, grøn skattereform m.v. og derfor satser virksomheden nu hårdt på CO2-fangst, for at reducere udledningen.

Aalborg Portland regner med at de i 2026 ved hjælp af CO2-fangst kan reducere udledningen med 400.000 tons CO2. Det er 25% af virksomhedens mål mod 2030, som er at skære med 1,6 mio. tons.

Direktør for Aalborg Portland, Michael Lundgaard Thomsen, udtaler til Energiwatch:
”Når du producerer cement, er der to kilder til CO2-udledning. Den ene halvdel kommer fra råmaterialet kridt, der frigiver CO2, når det varmes op. Det gælder uanset kilden til opvarmning, og den eneste måde at reducere denne del af din CO2-udledning er via CO2-fangst,”.

I en pressemeddelelse skriver Aalborg Portland om sin nye Klimaplan:

"Aalborg Portlands nye klimaplan bygger videre på den aftale, som cementproducenten indgik med regeringen i 2020 om reduktion på mindst 660.000 tons CO2 samt at arbejde videre med yderligere reduktioner frem mod 2030. Dermed løfter den nye klimaplan ambitionerne med næsten en million tons ekstra CO2-reduktioner.

Reduktionerne skal ske ved et skifte fra fossile brændstoffer som kul og koks til natur- og biogas og affaldsbiomasse, som f.eks. benmel og træaffald, samt udviklingen af et CCS-anlæg, der skal suge CO2 ud af skorstenene og lagre det i undergrunden"

 

 

 

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.