Energibesparelser SKRIV UD

Danske boligejere for sløve, når det gælder energioptimering i eget hjem

af: Dorte Nørregaard Larsen, Baseret på pressemeddelelse fra Schneider Electric, 24-05-2022
Foto: Colourbox

Stigende elpriser og den aktuelle energikrise kommer ifølge flere energieksperter til at påvirke mange danskeres økonomi - ikke bare nu, men også i den kommende vinter. Det ser dog ikke ud til at påvirke danskernes vilje til at energioptimere deres privatbolig. Halvdelen af danske boligejere svarer nemlig i en undersøgelse, at de stort set aldrig har energioptimeret deres hjem. Samtidig siger 25 procent af de adspurgte, at de finder muligheden for at spare på energien i privatboligen irrelevant.

Det er blot et par af de nedslående konklusioner i en undersøgelse fra 2022 om danskernes vaner og præferencer i forhold til energioptimering, som analysebureauet YouGov. har foretaget på vegne af Schneider Electric, der er der er global specialist i energioptimering.

Det er fjerde år i træk, at Schneider Electric tager temperaturen på danske boligejeres holdning og handlinger, når det gælder energioptimering i eget hjem. Udviklingen siden 2019 viser et lille fald i andelen af boligejere, der ikke finder energirenovering i privaten relevant, fra 29 procent i 2019 til 25 procent i 2022. Men ifølge Schneider Electric er det stadig bekymrende læsning, at danske husejere fortsat ikke bidrager mere til den grønne omstilling.

”De tal vi ser i undersøgelse, reflekterer ikke, hvor vi som EU-land bør ligge. Vi ved, at bygninger står for omkring 40 procent af det samlede energiforbrug i EU, og derfor har vores private hjem et enormt potentiale i forhold til at bidrage til den grønne omstilling. Det duer derfor ikke, at så mange danskere ikke beskæftiger sig med energioptimering i hjemmet,” siger Thomas Andersen, der er Vicepresidents hos Schneider Electric

Det står sløvt til, når der skal handles

Men det er ikke kun den fjerdedel af danske boligejere, der ikke ser energioptimering som relevant for deres bolig, der bekymrer Thomas Andersen. Han peger også på de 51 procent, der i undersøgelsen svarer, at de aldrig eller en enkelt gang har energioptimeret deres hjem. Det står altså også sløvt til, når der skal handles.

Ifølge Thomas Andersen kan små initiativer, som for eksempel et bæredygtigt Smart Home system, være en forholdsvis nem indgangsvinkel til energioptimering for danskerne.

”Energioptimering behøver ikke nødvendigvis altid at begynde med store investeringer i eksempelvis varmepumper. Der ligger et stort potentialet i simple tiltag som automatisk lys- og varmestyring, hvor der automatisk bliver slukket for lyset og skruet ned for varmen på diverse prædefinerede tidspunkter, eller når ingen er til stede i lokalerne. På den måde kan man nemt spare op mod 25 procent på sin nuværende energiregning,” siger han.


Om undersøgelsen


Det svarer danske boligejere på spørgsmålet ”I hvilken grad anser du energioptimering i dit private hjem som relevant for dig?”  
Slet ikke                                                                                                                                                                  6 procent
I mindre grad                                                                                                                                                                              19 procent
I nogen grad                                                                                                                                                          37 procent
I høj grad                                                                                                                                                               22 procent
I meget høj grad                                                                                                                                                    11 procent
Ved ikke                                                                                                                                                                  4 procent

 

Det svarer danske boligejere på spørgsmålet ” Har du frem til i dag taget nogen form for initiativer til at energirenovere dit nuværende eller dine tidligere private hjem?
Ja, flere gange                                                                                                                                            43 procent
Ja, en enkelt gang                                                                                                                                                 29 procent
Nej, aldrig                                                                                                                                                              22 procent
Ved ikke                                                                                                                                                                  6 procent


Om undersøgelsen
Undersøgelsen er udarbejdet af YouGov på vegne af Schneider Electric Danmark. Den omfatter et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med enten en andels- eller ejerbolig og i alderen 18+. Spørgeskemaundersøgelsen omfatter i alt 1.221 respondenter, som er tilfældigt udvalgt på tværs af blandt andet køn, alder og geografi, således at undersøgelsen afspejler befolkningssammensætningen på disse parametre.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.