Inspiration SKRIV UD

Dårlig luft i klasselokalerne

af: Jan V. Kristensen, 29-03-2022
Foto: Colourbox

Ny landsdækkende undersøgelse dokumenterer endnu en gang alt for dårligt indeklima i klasselokalerne. I næsten hvert femte klasselokale er CO2-indholdet stadig over det dobbelte af det anbefalede niveau. Det fastslår en ny landsdækkende undersøgelse nu igen.

Dermed er tallene kun marginalt forbedret siden de to seneste undersøgelser i henholdsvis 2009 og 2014. Der er ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne derfor behov for konkret handling her og nu, hvis skolebørnene skal sikres bedre luft i hverdagen til gavn for både trivsel og indlæring.

-Tallene viser med al tydelighed, at der hidtil slet ikke er blevet gjort nok for at forbedre indeklimaet. På 12 år er der således kun sket meget små fremskridt. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne tager problemet seriøst og får sat ekstra fokus på indeklimaet, når de gennemfører skolerenoveringer, siger Maria Rizzo, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.

 

Fakta fra undersøgelsen:

  • 53 procent af klasserne overskred den anbefalede øvre grænse for CO2-koncentration på 1000 ppm. 18 procent målte over 2000 ppm.
  • I 2009 og 2014 var der henholdsvis 56 og 59 procent af klasserne, som overskred den anbefalede CO2-grænse i luften.
  • Ventilationsformen har markant betydning for luftkvaliteten. Klasser med et ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning har bedre luftkvalitet end klasser, hvor lærere eller elever manuelt må åbne vinduer for at lufte ud.
  • Eleverne lavede 6 procent færre fejl i en koncentrationstest, når de havde været ude i frikvarteret og luftet godt ud.


Kilde: ”Indeklima og trivsel i klassemiljøer, Masseeksperimentet 2021, Astra, DTU og Realdania”

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.