Tab og skader er to begreber, som COP27 i Egypten vil blive husket for i fremtiden. FN opretter en fond, der skal give økonomisk hjælp til de lande, der bliver ramt af skader, som udledninger fra de industrialiserede har ansvar for. Ud over den historiske fond blev der ikke skabt store resultater i den egyptiske ørken.
Den nye fond, hvor de rige lande erkender et ansvar for de voldsomme konsekvenser af de stigende temperaturer, er et gennembrud inden for global opvarmning og ansvar. Netop ulande rammes hårdt af de voldsomme konsekvenser af de stigende temperaturer.
"Den politiske betydning af denne fond kan næsten ikke overvurderes. Nu er det op til de videre forhandlinger om den konkrete udmøntning af fonden og ikke mindst den politiske vilje i de rige lande at sikre, at fonden også får en praktisk betydning, der står mål med behovet", siger Jens Mattias Clausen, EU-programchef i Concito i en analyse af COP27 i Altinget.
Også i Folkekirkens Nødhjælp udpeges den nye fond som et af de bedste resultater af ørkenmødet.
"Tager vi de positive briller på, endte COP27 med et godt resultat. Faktisk, et historisk godt resultat. I 30 år har landene diskuteret finansiering til ”tab og skader”, og 2022 blev året, hvor verdens lande endelig blev enige om at give mennesker og lande, der står overfor klimarelaterede tab og skader, økonomisk hjælp", skriver Mattias Söderberg Fra Folkekirkens Nødhjælp i en vurdering af slutdokumentet af COP27.
Der går nok et stykke tid inden fonden for alvor begynder at få effekt, da aftaleparterne skal have detaljerne på plads.
"Der er dog ingen tvivl om, at det stadig er et godt resultat, og at det er et tydeligt signal til udviklingslandene om, at de ikke står alene. Desværre er der ikke meget andet godt at sige om COP27. Topmødet har ikke hjulpet os nærmere på at finde løsninger på den hurtigt voksende klimakrise, og der savnes både forpligtelser og beslutninger om handling og penge", konkluderer Söderberg.
De er en stor gruppe danske forskere enige i. De har sammen lavet et indlæg om den vigtige rolle, som de private virksomheder vil komme til at spille i stedet:
Konklusionen på indlægget er, at hvis Danmark har ambitioner om at være klimakampens rollemodel, så skal vi demonstrere et lederskab, der viser, hvor langt og hvor hurtigt man kan nå, hvis danske politiske og private ledere i samarbejde med civilsamfundet har mod og vilje til at gå foran i den transformation, som især de rige lande er forpligtede til at gennemføre.
Det bliver definerende for Danmarks internationale position de kommende årtier og bør være et helt centralt punkt i en kommende regerings udspil ifølge forskerne.
Ifølge Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff er der dog et enkelt håb, som særligt Danmark hænger sin hat på. Det er en aftale, som fungerende klimaminister Dan Jørgensen (S) sammen med Sydafrikas miljøminister, var med til at lægge grunden til. Den sikrer, at landene hvert år skal mødes og komme med forslag til og diskutere konkrete metoder til at mindske CO2-udslippet.
Det er noget, klimaaftaler traditionelt ikke har forholdt sig til. Og selv om nogle vil affærdige tiltaget som endnu en snakkeklub, er det bedre end ingenting, mener Politikens klimaredaktør i et interview med Ritzau.
For normalt har klimaaftaler sat mål for maksimale temperaturstigninger, men ikke forholdt sig konkret til, hvordan man skal opfylde det mål. Men nu skal landene mødes årligt frem til 2026 og tale om, hvordan man kan generere mere vedvarende energi i ulandene, understøtte solenergi eller få flere elbiler ud at rulle. Der er nogle relativt klare formuleringer af, hvordan det her skal foregå, så vi på hvert års topmøde sikrer, at det vil blive diskuteret, hvordan vi nedsætter CO2-udslippet.
I 2023 er igen COP på programmet – og tiltag imod den hastigt stigende globale opvarmning skal atter diskuteres i ørkenomgivelser. Dubai er vært for klimakonferencen, der foregår fra 30. november frem til 12. december i ørkenstaten.