Handlingstank for bygninger og bæredygtighed

SKRIV UD

SkyClean: Kendte teknologier kan blive den store gamechanger

af: Pressemeddelelse fra EnergyCluster, 02-08-2022
Foto: EnergyCluster

Pyrolyse er gode, gamle nyheder for klimaet.

Da regeringen offentliggjorde et mål om 70 % CO2-reduktioner i 2030, blev det af klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen gentagne gange understreget, at man endnu ikke kendte alle de grønne løsninger, der skulle bidrage til at nå målet.

Der skulle ny innovation til og nye teknologiske løsninger til – og 70-procentambitionen skulle være med til at udvikle dem, hed det.

Når det gælder pyrolyse og bidraget til CO2-reduktioner, er det ikke så meget ny innovation og nye teknologiske løsninger, det handler om.

Det er i højere grad et nyt syn på kendte teknologier.

”Vi har kendt og brugt pyrolyse i mange år, blandt andet til at fremstille koks til brændsel,” siger Jesper Ahrenfeldt, chefingeniør i Stiesdal SkyClean:

”Det, der er nyt, er at betragte pyrolyse som en kilde til at fange CO2. At se pyrolyse som en klimaindsats og at udnytte teknologien til at levere et positivt bidrag.”

 

Mørkegrønt

Pyrolyse har et enormt potentiale til at bidrage til klimakampen, og i innovationsprojektet SkyClean afsøger man mulighederne for at løfte af på den helt store klinge.

I SkyClean pyrolyserer man biomasse i et iltfrit miljø. Biomassen kan være restprodukter fra landbruget – halm fra marker eller restfibre fra biogasproduktion, eksempelvis – som har optaget CO2, mens det voksede. Når biomassen pyrolyseres, bliver den optagede CO2 til to slutprodukter: Biokul, som kan pløjes ned i jorden ved landmanden og virke jordforbedrende i de næste 500 år; samt pyrolysegas, som kan være en trædesten på vejen mod biobrændstoffer.

Når pyrolysegassen omdannes til biometanol eller lignende og forbrændes, frigives grøn CO2, som så igen optages af biomassen og indgår i kredsløbet:

”Det er ikke bare grønt, det er mørkegrønt. Der er endda en miljøgevinst oveni,” siger Jesper Ahrenfeldt.

Pyrolysen letter klimaftrykket fra to af de store kilder til CO2-udledning i Danmark. I hele træskolængder vil landbrug og transport hver udgøre en tredjedel af den CO2-udledning, vi forventer at have i 2030 – pyrolyse er godt nyt for begge dele, siger Jesper Noes, Project Manager i Stiesdal SkyClean:

”Vi regner med, at vi i 2030 har mellem 80 og 100 pyrolyseanlæg, som omdanner biomasse til biokul og biogas. Det vil fortrænge 20 procent af landbrugets CO2-udledning og kunne gøre cirka det samme for flytrafikken eller den tunge vejtransport,” siger han.

For at nå dertil, skal man udvikle et 20 MW-anlæg, og det er innovationsprojektet velegnet til.

”Selv om vi kender teknologien, så kender vi ikke skaleringen,” siger Jesper Ahrenfeldt:

”Fordelene med innovationsprojektet er, at vi kan skalere det i tempo, der sikrer en positiv fremdrift. Vi kan i tæt samarbejde med DTU og andre partnere udvikle de trædesten, der skal gøre projektet realiserbart,” siger han.

Grønne oliefelter

Projektet er forankret i Energy Cluster Denmark, og projektleder Christian Munk Jensen ser et stort potentiale i det.

”Vi tager et restprodukt – halm – som ellers vil rådne på markerne, og laver det til CO2-lagring i form af biokul og CO2-neutralt brændstof,” siger han.

”Og når vi bruger brændstoffet, optager halmen CO2’en igen. Det er CO2-negativt og bidrager til at gøre de danske marker til de nye, grønne oliefelter,” siger Christian Munk Jensen.

fakta

Udover Stiesdal deltager DANSK GASTEKNISK CENTER A/S, DTU Kemiteknik, DTU Energi, HALDOR TOPSØE A/S og Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S i projektet, som faciliteres af Energy Cluster Denmark.

Projektet er støttet med 23 mio. kr. af EUDP.

Artiklen har tidligere været bragt i energiklyngens innovationsberetning, Energy TECH.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.