Nyt fra Energiforum Danmark SKRIV UD

Stærkt felt til innovationsprisen 2022

af: Janne Roest-Madsen, 17.10.2022
Grafik: Energiforum Danmark

Tre nominerede til innovationsprisen 2022 er nu fundet. Kandidaterne har alle et bud på, hvordan vi løser nogle af tidens energiudfordringer i byggeriet. Vinderen findes ved afstemning og kåres 1. november, når Energiforum Danmark åbner dørene til dette års netværkskonference i Roskilde.

”Vi vil gerne hylde dem, der sætter strøm til den intelligente energiudnyttelse og får den ud at leve i vores bygninger. At løsningerne rent faktisk batter og gør en forskel i det store, grønne energiregnskab. Det er noget, vi lægger stor vægt på hos kandidaterne”, siger formand for Energiforum Danmark, Heine Knudsen.

Udvælgelseskomitéen har talt
Med kun to uger til den endelige prisoverrækkelse er feltet af nominerede nu skåret ned fra otte til tre stærke kandidater, der alle har et bud på morgendagens løsninger indenfor energirenovering og grøn omstilling.    

”Feltet har været stærkt i år, men de tre kandidater som har klaret sig gennem nåleøjet og skal dyste om innovationsprisen 2022 er Simplewire, Lindinvent og Eg & Fusebox. Deres løsninger er vigtige bidrag til den grønne omstilling i byggeriet og samtidig indeholder de en stor portion innovation, som jo er essensen af, hvorfor vi uddeler Innovationsprisen”, siger Heine Knudsen.

Udvælgelseskomitéen består af et bestyrelsesudvalg, der har udvalgt følgende tre kandidater:  

Simplewire
Simplewire er en dansk start-up, der har digitaliseret installationsoverblikket. Ud med klistermærkerne på ledninger, stikkontakter og dåser. Med denne digitale løsning er det let at se elementerne i en installation og dermed også, hvilke sikringer de er forbundet til. Nedetiden reduceres markant, fordi elektrikerens tid nu kan bruges på udbedring og installation og ikke på uproduktiv og til tider risikabel søgning efter fejl i de elektriske installationer.

Lindinvent
Et samlet behovsstyret system for ventilation, varme, belysning og solafskærmning er løsningen, som Lindinvent præsenterer. Luftbåren køling og behovsstyret ventilation er den systemløsning, der har den laveste livscyklusomkostning.   

EG og Fusebox
Hos EG og Fusebox har man udviklet et virtuelt kraftværk, der giver kunderne mulighed for at modtage betaling for den strøm, som de ikke selv bruger i spidsbelastningsperioder. Ved at lade bygningerne indgå som en aktiv part af elsystemet bliver elproduktionen grønnere og elforbruget udleder mindre CO2. Bygningerne bliver dermed batterier.   

Netværkskonference og Innovationsprisen
Innovationsprisen uddeles af Energiforum Danmark. Det er fjerde år i træk, at et produkt, en idé eller et koncept præmieres med Innovationsprisen. Vinderen findes i forbindelse med netværkskonferencen den 1. november 2022, hvor det er op til deltagerne og et dommerpanel bestående af Gitte Wad, Energy Cluster, Anja Marie Bundgaard, Aalborg Universitet og Mads Lyngby Pedersen, Energistyrelsen/EUPD at stemme på deres favoritkandidat. Læs mere om programmet her.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.