Klima og ressourcer SKRIV UD

Internationalt klimapanel (IPCC) slår alarm

af: Dorte Nørregaard Larsen, 21-03-2023
Foto: Colourbox

Vi hørte det allerede på Energiforum 2023, hvor klimaforsker Sebastian Mernild fortalte om at Klimakrisen, trods energikrise og krig i Europa stadig kradser, og at der stadig er behov for handling. I går udkom IPCCs rapport så, og den slår fast vi måske allerede er forbi det punkt hvor vi kan undgå massive klimaforandringer. Men også at der er håb og at alle handlinger tæller.

Du kan se IPCCs præsentation af rapporten på you-tube via dette link

På DR.dk har man samlet rapportens hovedbudskaber i en kort artikel. Og udover budskabet om at handling er påkrævet og stadig nytter så er konklusionerne, bl.a 

  • Klimaforandringerne er her allerede, gennemsnitstemperaturen er allerede steget 1,1 grader og ekstrem vejrfænomener er hyppigere
  • Vi har redskaberne - men pengene går stadig i højere grad mod fx. løsninger på fossilebrændsler end alternative løsninger
  • Halvdelen af kloden er udsat - mellem 3,3 og 3,6 milliarder mennesker lever i områder der er meget udsatte for klimaforandringer
  • Vi er på vej mod 3 graders temperatur-stigning i 2100 - på Arktis er stigningen allerede i dag 3,1 grader


Trods de foruroligende udsigter, så er der er også positive budskaber: Det er billigere at forebygge end at reparere og al handling hjælper

I følge en nyhed fra Klima-, energi- og forsyningsministeriet, er der ikke noget nyt i rapporten fra IPCC og den giver umiddelbart ikke anledning til ny kurs fra områdets to ministre Dan Jørgensen og Lars Aagaard, Lars Aagaard udtaler dog;

Ifølge IPCC’s rapport ser vi ind i en fremtid, hvor el fra vedvarende energi er blevet billigere, og hvor vi ikke kan nå vores klimamål uden negative udledninger. Det er to spor, som vi i Danmark allerede forfølger. Vi skal udbygge meget mere VE, erstatte vores forbrug af kul, olie og gas med grøn strøm – og videreudvikle det nye, grønne erhvervseventyr i Nordsøen, som vi har sat i gang med den første lagring af CO2 i den danske undergrund, de første storskalatilladelser og den første aftale om international lagring af CO2.” 

 

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.