Inspiration SKRIV UD

Klimakrav til ventilationsløsninger ved bygningsrenovering

af: Christian Jarby og Michael H. Nielsen, seniorrådgivere i den grønne Tænketank CONCITO, 30-03-2023
Foto: Benny Bjørneboe Larsen

I projektet ”Bygninger og grøn omstilling” er der udarbejdet et fremsynsnotat, der ser nærmere på betydningen af klimakrav ved valg af ventilationsløsninger, når ældre etagebyggeri står over for en mere omfattende renovering. Hør mere om projektet på Energiforum Danmarks online morgenkaffemøde d. 26/4.

Det er forventningen, at der frem mod 2050 skal gennemføres mange ventilationsprojekter i eksisterende etageboligbyggeri med henblik på at skabe bedre indeklima og opnå energibesparelser.

Med ca. 700.000 etageboliger med naturlig ventilation og 280.000 med mekaniske udsug er potentialet for bæredygtig renovering stort. Dette store potentiale har været afsæt for et nyt fremsynsnotat, der ser nærmere på klimabelastningen ved forskellige ventilationsløsninger i forbindelse med renoveringer.

I fremsynsnotatet er der taget afsæt i en konkret case, boligbebyggelsen Frydenspark, der er en almen boligbebyggelse opført i 1947. Frydenspark er tidstypisk i sit udtryk og består af 294 lejemål fordelt på 14 boligblokke. I forbindelse med det samlede renoveringsprojekt for Frydenspark, var almindelig mekanisk udsugning defineret som den ventilationsløsning, der indgår som reference i analysen.

På grundlag af besigtigelse, projekttegninger og informationer fra byggeriet og det samlede renoveringsprojekt, blev der udført skitseprojekter for yderligere 19 ventilationsmuligheder fordelt på fire overordnede ventilationsprincipper:

  1. Alm. mekanisk udsugning - 1 variant (Referenceløsningen)
  2. Optimeret mekanisk udsugning - 5 varianter
  3. Decentral balanceret ventilation - 7 varianter
  4. Central balanceret ventilation - 7 varianter


Der er foretaget klimaberegninger for alle 20 ventilationsløsninger,

Klimaberegningerne bygger på en DGNB-certificering for ”Nybyggeri og omfattende renoveringer”: I vurderingen indgår bl.a. energiforbrug, indeklima samt klimabelastning fra de anvendte materialer.

Beregningerne viste, at de fire ventilationsløsninger rangordnes således:

 

Ventilationsløsning

Samlet score

Central løsning (D)

79 %

Decentral løsning (C)

75 %

Optimeret udsugning (B)

60 %

Udsugning (Referencen) (A)

55 %


Det er således den centrale ventilationsløsning (D), der er den mest bæredygtige løsning til Frydenspark med en score på 79 %. Modsat er referencen med en traditionel udsugningsløsning (A) den mindst bæredygtige løsning med en score på 55 %.

Byggeriets aktører forventes på tilsvarende vis fremadrettet at skulle vurdere, hvilke ventilationsløsninger, der samlet set er mest bæredygtige. Det vil ikke være nok blot have fokus på fx energiforbrug og driftsomkostninger alene.

Det forventes derfor, at den brede tilgang til bæredygtighed indebærer, at renoveringsløsningerne fremover må vurderes i forhold til både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Der findes allerede en række forskellige ventilationsprodukter og -løsninger til etageboliger på markedet. Den trinvise indfasning af grænseværdier for klimapåvirkning for nybyggeri forventes imidlertid at medvirke til en udvidelse af dette marked med flere og helt nye produkter med lavere klimaaftryk. Det forventes særligt at ske, når klimakravene til nybyggeri nærmer sig 5 kg CO2-ækv/m2 pr. år. Her kan de tekniske installationers klimapåvirkning fylde relativt meget i den samlede klimapåvirkning for et nybyggeri. Det er således forventningen, at mange af disse nye ventilationsprodukter til nybyggeri også vil kunne anvendes ved renovering.

Analysen af den konkrete Frydenspark-case viser, at den laveste klimapåvirkning fra renovering med ventilation opnås, hvor både klimapåvirkningen fra materialer og drift er lave. I den forbindelse vil det være fordelagtigt at anvende eksisterende føringsveje og kanaler, da der herved spares materialer til følgearbejder. Dog må det forventes, at der skal laves en individuel vurdering fra gang til gang, for at fastlægge, hvad der er den bedste samlede løsning for en given bygning fra en given tid.

Derfor vil der fremover være behov for enkle metoder, som i skitsefasen kan sikre korrekt valg af den mest bæredygtige ventilationsløsning inkl. føringsveje mv. Metoderne forventes at skulle fokusere særligt på forbedringer af indeklimaet, økonomien, støjforhold og især energibesparelsen, som er styrende for den samlede miljø- og klimapåvirkning. Det er endvidere væsentligt, at ventilationsløsningerne samtænkes med ikke-energirelaterede renoveringer som fx køkken og bad. 

Beregningsmetoderne der fx blev anvendt i casen Frydenspark, bør fremover suppleres med et katalog, der beskriver byggeskik for etageboligejendomme fra forskellige tidsperioder og med eksempler, der skitserer forskellige ventilationsløsninger og deres klimapåvirkning for de tidstypiske ejendomme.

Projektet ”Bygninger og Grøn Omstilling” er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere. Fremsynsnotatet og øvrige udgivelser i projektet kan findes på CONCITOs og Rådets hjemmesider.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.