Bygninger står for omkring 40 pct. af det samlede energiforbrug i EU og for ca. 36 pct. af al CO2-udledning.  

Skal klimamålene fra Paris-aftalen nås, er vi med andre ord nødt til at nedbringe bygningernes CO2-aftryk betydeligt.  

En effektiv metode, der vinder mere og mere frem disse år, er smart buildings - eller intelligente bygninger.  

Intelligente bygninger bruger teknologi til at dele information om, hvad der foregår i bygningen for at optimere brugen af bygningen.  

Formålet med intelligente bygninger er at reducere energiforbruget, driftsomkostningerne og og gerne stille noget energifleksibilitet til rådighed såvel som at øge komforten og gerne produktivitet hos bygningens brugere. 

Med IoT (Internet of Things) kan data fra sensorer og målere medvirke til en automatiseret overvågning af en bygnings drift og funktioner – fra ventilation og luftfugtighed til ressourcespild og energiforbrug. 

AI (kunstig intelligens) udgør også en vigtig funktion i Smart Building, da det anvendes til at analysere de indsamlede data og herefter træffe beslutninger baseret på denne data.  

Intelligente bygninger gør det altså muligt at samkøre bygningens forskellige installationer og herved optimere bygningens funktioner og energiforbrug og således nå endnu længere i den grønne omstilling uden at gå på kompromis med komfort og sundhed. 

BMS er hjernen i intelligente bygninger

Frederik Møller er Offer Manager hos Schneider Electric, der bl.a. arbejder med bygningsautomation og energieffektivitet i bygninger. Og han ser stort potentiale i intelligente bygninger. 

“Intelligente bygninger har et lavere energiforbrug, hvilket er positivt både for klima og for økonomien. Desuden giver intelligente bygninger også mere fleksibilitet og komfort for de daglige brugere samt et bedre og sundere indeklima, hvilket kan give gevinster i form af øget produktivitet og mindre sygefravær”, siger han.  

Hos Schneider Electric har Frederik Møller ansvaret for produktporteføljen inden for Building Management System (BMS) – der kan oversættes til bygningsautomatik – herunder software og komponenter.  

Bygningsautomatikken er rygraden i alle intelligente bygninger, idet den integrerer separate tekniske systemer, indsamler deres data og automatiserer kontrollen af dem.  

“Bygningsautomatikken generer enorme mængder data om din bygning, og når først det basale er på plads, er der næsten ingen grænser for, hvordan du kan optimere din bygnings energieffektivitet gennem softwareløsninger. Og værktøjerne er allerede derude, så det er bare om at komme i gang”, siger Frederik Møller. 

Nye krav til bygningsautomatik er for uklare

Bygningsreglementet BR18 indeholder for første gang en række krav og retningslinjer for netop bygningsautomatik i forbindelse med både nybyg og renovering.

Kravene til bygningsautomatikken i BR18 lyder således:

Bygningsautomatik efter § 295 og § 296 udgøres af det samlede system, der benyttes til at regulere og styre de tekniske anlæg. Systemet skal være i stand til:

1. løbende at overvåge og analysere energiforbruget,
2. at kommunikere med de tekniske anlæg og regulere disse anlæg energieffektivt
 efter behovet i bygningen,
3. at kunne udtrykke den energimæssige effektivitet af bygningen og dens tekniske
 anlæg, og
4. detektere fejl i anlæggene og underrette driftspersonalet om fejlene.

Desværre er den tilhørende vejledning svær at forstå og gør derved lovteksten lige lovlig åben for fortolkning, lyder kritikken fra Frederik Møller. 

“Bygningsreglementes krav til bygningsautomatikken er både spændende og ambitiøse, men jeg ville ønske, at kravene var lidt mere klare i spyttet. Hvad dækker kravene helt specifikt over? Hvad er konsekvensen, hvis man ikke overholder de her krav inden deadline i 2025? Og hvem skal undersøge, om bygningerne lever op til kravene?”, siger han og afslutter:  

“Som kravene er udformet nu, frygter jeg, at de vil efterlade fagfolk, som arbejder med bygningsautomatik, med flere spørgsmål end svar”.  

National standard vil styrke intelligente bygninger

Der findes i øjeblikket ingen national standard for, hvornår en bygning kan kategoriseres som smart i Danmark.  

Som følge af EU’s bygningsdirektiv i 2020 fastsatte EU Kommissionen en fælles EU-ordning om en Smart Readiness Indicator (SRI), som på en enkel måde skal beskrive, hvor intelligent en bygning er.   

En bygnings ”smart readiness” vurderes ud fra en pointskala fra 0-100% i forhold til tre nøglefunktioner: 

1. Energimæssig ydeevne og drift 
2. Tilpasning af driftsmåden til beboerens behov 
3. Energifleksibilitet, herunder en bygnings eller bygningsenheds evne til at give mulighed for efterspørgselsreaktion (”Demand response”) 

“Smart Readiness indikatoren blev testet af i Danmark, og den giver nogle fornuftige indikatorer for, hvor smart en bygning er. Desværre blev SRI ikke implementeret som en standard for intelligente bygninger herhjemme, og det er en skam”, siger Frederik Møller og fortsætter: 

“Vi har brug for et benchmark for intelligente bygninger, hvis vi skal sikre, at de alle lever op til en høj standard. Kun sådan kan vi sikre, at intelligente bygninger lever op til deres fulde potentiale”, siger han.