Energiforum Danmarks netværk for historiske bygninger: Sorø Akademi

8. juni 2023, 12.00 - 16.00

Energiforum Danmarks netværk for historiske bygninger inviterer medlemmer og interesserede med bag kulisserne på Sorø Akademi.

Kan et fredet ridderakademi for unge adelsmænd skabe rammerne for moderne undervisning?
Sorø Akademis Skole er et gymnasium med mange traditioner. Når andre holder årsfest, holder akademiet Vandbal for 1.G'erne og Kongebal for 3.G'erne, ligesom der afholdes Bulesold aftenen inden studenterne springer ud - og meget mere. Alt sammen sker i nogle historiske rammer, der siden 1586 har huset alt fra konger og adelige til - i dag - masser af helt almindelige unge mennesker. 

Historien skal gå hånd i hånd med en moderne undervisning af høj kvalitet - og det kan give udfordringer på driftssiden, når man samtidig opererer i fredede og bevaringsværdige bygninger med flere hundrede år på bagen.

Du kan komme med bag kulisserne i de smukke bygninger
På netværksmødet 8. juni har vi fået lov til at komme bag kulisserne for at se på, hvordan Sorø Akademi renoverer, opdaterer og vedligeholder deres bygninger. Vi får også en rundvisning i den meget smukke og nyrenoverede klosterkirke og i Akademiets hovedbygning. 

Programmet for eftermiddagen er:

12.00 Ankomst, sandwich og networking
12.30 Kirke-restaureringen – udfordringer og løsninger
          v/ Anders Brüel, Brüel & Nørgaard Arkitekter
13.00 Trækonstruktioner - Udfordringer og muligheder når man arbejder i og med trækonstruktioner i fredede bygninger
          v/ René Lærke Christensen, tømrer
13.30 Rundvisning
          v/ Jens Kristian Poulsen fra Stiftelsen Sorø Akademi og herefter pause
14.45 Ventilationsudfordringer i den fredede hovedbygning
          v/ Dorte Andersen, ERIK Arkitekter
15.15 Debat, erfaringsudveksling
15.45 Afrunding og Farvel

Arrangementet finder sted i auditoriet i Mærsks McKinney Møllers videncenter (Akademigrunden 18, 4180 Sorø)

Det er gratis at deltage men kræver tilmelding herunder senest 1. juni 

Vil du gerne dele dette arrangement i dit netværk? Find invitationen til arrangementet her (PDF) 

 


Energiforum Danmark og Verdensmålene:

Det er måske ikke noget, du tænker så meget over i hverdagen, men faktisk så spiller de fleste arrangementer og aktiviteter i Energiforum Danmark positivt ind til et eller flere verdensmål. Fx bidrager dette arrangement til disse verdensmål:

  

 

TILMELD DIG HER:

 


TILMELDING

(Skriv navn og e-mail-adresse)